Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

Færgenavigatør/Skibsfører til Fur Færgeri

Kunne du tænke dig at have den smukke Limfjord som arbejdsplads? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega som fastansat afløser på fuld tid ombord på færgerne Mjølner-Fur og Sleipner-Fur.

Over Fursund mellem øen Fur og Branden i Salling sejles hvert døgn 72 overfarter året igennem. Færgeriet er et af de travleste i Danmark og det med højt serviceniveau. Hvert kvarter i dagtimerne skal biler, busser, lastbiler, gående og cyklister m.fl. ombord og af igen. Billettering foregår de 3-4 minutter overfarten varer, og er der spørgsmål fra passagererne svarer vi gerne.

Vi søger en ny kollega, der har lyst til at blive en del af et dygtigt og engageret mandskab, der årligt servicerer omkring 180.000 passagerer på overfarten mellem Fur og Salling (Branden).

I det daglige sejler vi med en af færgeriets to færger Sleipner-Fur og Mjølner-Fur. Besætningen består altid af en fører og en styrmand, funktioner som skifter fra vagt til vagt. De faste skibsfører sejler i holddrift med 3 skift pr. døgn og arbejder i rul á 10 døgn. Et rul er 2 dag-, 2 aften- og 2 nattevagter og 4 dage fri. De faste afløsere sejler fortrinsvist i samme rul som de faste skibsførere alt efter ferieplanlægning, afholdelse af afspadsering mv.

Hvem er du – ud over at være vores nye kollega?

Du har måske en baggrund som færgenavigatør, kyst- eller sætteskipper eller lignende relevant uddannelse. Det er ikke afgørende om du er nyuddannet eller mange års erfaring. Hvis du har det faglige på plads, så skal vi nok hjælpe med den nødvendige oplæring.

Vi forventer, at du

  • har minimum sønæringsbevis, som færgenavigatør eller styrmand af 3. grad
  • har gyldigt sundhedsbevis (blå bog)
  • har radiocertifikat VHF ROC
  • har farligt gods certifikat

Arbejdet som fastansat afløser

Som fastansat afløser vil du delvist indgå i det normale arbejdsrul sammen med de øvrige skibsførere, men du vil komme til at dække huller ind i sejlplanen, når der er ferie, afspadsering, sygdom, afholdelse af seniordage og omsorgsdage mv. Vi bestræber os dog på, at en del af arbejdsplanen vil være fastlagt for en længere periode ad gangen.
  • Du får spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • Du får et job med en stor berøringsflade
  • Du får en rummelig arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Du får gode kolleger med en fri omgangstone og et godt humør
  • Du får en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med forskudte arbejdstider både hverdage og weekender.

Da der er mange funktioner i stillingen som navigatør/skibsfører, lægger vi vægt på, at du ud over det faglige også vil bidrage med følgende:
  • Er serviceorienteret
  • Er udadvendt, positiv, fleksibel, smilende og har et godt humør
  • Vil bidrage til et godt kollegialt fællesskab
  • Meget gerne har erfaring i sejlads med passagerer

Yderligere oplysninger

Samtale afholdes løbende for egnede kandidater, så hold dig ikke tilbage - send din ansøgning straks. Opslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse: snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overfartsleder Klaus Vikkelsø på mobil 61 90 69 01.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem FOA og KL og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.