Gå til sidens indhold

Skive Kommune

Skive Kommune

Er du lidt af en budgethaj, og vil du have det som en fisk i vandet?

Hvis du både er lidt af en budgethaj og en datadelfin, så vil du få det som en fisk i vandet hos os. Lyder det som noget for dig? Så er det nu, du skal finde til tasterne.

Vi er nemlig ved at lægge et spændende fundament for fremtidens økonomistyring i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og nu mangler vi en dygtig og engageret økonomikonsulent til Budgetgruppen.

Du vil sammen med de to faglige ledere og dine kollegaer varetage den overordnede økonomistyring af vores fagområder: Social, Sundhed & Psykiatri, Pleje & Omsorg og Arbejdsmarkedsområdet. Budget understøtter sammen med Analyse og Regnskab de enkelte fagområder, fagcheferne og direktøren.

Der er mange snitflader, især mellem Regnskab og Budget, og vi ved, at vi er hinandens forudsætninger for at lykkes. Det betyder, at du som økonomikonsulent skal være parat til at tage et fælles ejerskab for opgaverne sammen med de faglige ledere og dine kollegaer.

Som økonomikonsulent hos os skal du sammen med dine kollegaer sikre, at der ud fra et økonomisk perspektiv gives det bedst mulige grundlag til den politiske og administrative ledelse for at træffe kvalificerede beslutninger. Du bliver dermed en vigtig sparringspartner for ledere, fagchefer og direktøren for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Vi lægger vægt på

Du må gerne være lidt af en budgethaj med lyst til og talent for økonomistyring.

Vi har selvfølgelig gjort os nogle tanker om, hvilke kvalifikationer og kompetencer, du kan byde ind med, og kan du vinge de fleste af nedenstående punkter af – så er vi godt på vej:
  • Du er med til at udvikle den strategiske retning for vores fremtidige økonomistyring
  • Du har indsigt i budgetarbejde på institutionsniveau
  • Du skaber overblik og struktur over data og forholder dig analytisk til disse
  • Du omsætter de overordnede mål og strategier til praksis
  • Du er god til at samarbejde og koordinere på tværs
  • Du er god til at kommunikere og kan sætte dig ud over dit eget fagsprog

Vi kan tilbyde

Selvom vi stiller nogle store krav til dig, så kan vi heldigvis også tilbyde mange goder i stillingen.

Vi tilbyder nemlig:
  • en unik mulighed for at være med til at sætte retningen for den fremtidige økonomistyring i Skive Kommunes største forvaltning
  • en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, et højt fagligt niveau og endnu højere til loftet
  • selvstændighed i opgaveløsningen, masser af udfordringer og rig mulighed for at være med til at præge indholdet af jobbet
  • en stor kontaktflade til hele organisationen og tæt samarbejde med forvaltningens ledelse
  • en økonomigruppe, hvor vi vil hinanden og den fælles opgave

Løn m.v.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sekretariatschefen for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Charlotte Ben Mabrouk, telefon 22 49 81 96.

Ansøgningsfrist

21. april 2024, kl. 12

Udvælgelse af ansøgere vil ske efterfølgende, og vi forventer at afholde samtaler hhv. den 25. og 26. april 2024.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.