Gå til sidens indhold

Skive Kommune

Skive Kommune

Ferieafløsere i Pleje & Omsorg

Sommerferieafløsere søges
Pleje & Omsorg søger afløsere til sommerferien - primært fra uge 25 og frem til uge 35. 
Det er muligt også at få timer i løbet af foråret, f.eks. aften- og weekendarbejde, efter aftale. Hvis du holder et sabbatår, så er det også muligt at du kan blive hos os efter sommeren og arbejde i dit sabbatår.

Er du over 18 år og stabil, ansvarsfuld og hjælpsom? Og har du lyst til at arbejde med mennesker? Så er det dig vi mangler som afløser i sommerferien.

Vi tilbyder en god løn på 135,19 kr. pr. time. Derudover er der følgende tillæg:
  • Aftentillæg mellem kl. 17 og 23.00: + 41,90 kr. pr. time.
  • Lørdage mellem kl. 8-24.00: +40,56 kr. pr. time.
  • Søndage mellem kl. 00 og 24.00: +67,90 kr. pr. time.
  • Herudover tilbyder vi at du kan få erfaring på dit CV samt øvelse i at samarbejde - både med dine kollegaer og borgerne.

Vi søger afløsere til forskellige opgaver, som alle går ud på at støtte og hjælpe vores ældre i at opretholde en god hverdag. Både hjemmeplejen og vores 16 plejecentre søger afløsere, så skriv gerne i din ansøgning, hvis der er et bestemt område eller ét bestemt sted, som du gerne vil arbejde. Hvis du ønsker at holde en uges ferie eller to i løbet af sommeren´, er vi også åbne for det. Skriv det gerne i din ansøgning.

Vil du vide mere?

Du kan du læse mere om opgaverne samt se hvor hjemmeplejen møder ind og hvor vores plejecentre ligger på Pleje & Omsorg Skives hjemmeside. Det kan have betydning i forhold til transport til og fra arbejde for dig.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Hanne Bistrup på telefon 21 59 51 53 eller på mail hban@skivekommune.dk.

Frist

16. juni. Vi holder dog ansættelsessamtaler løbende og efter aftale med dig.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.