Gå til sidens indhold

Skive Kommune

Skive Kommune

Kontorelev med speciale i offentlig administration

Skive Kommune søger en ambitiøs og initiativrig elev med start 1. september 2023.

Vi lægger stor vægt på at udvikle og dygtiggøre alle medarbejdere, også vores elever. Vi prioriterer en god oplæring for at sikre, at du får så lærerig en elevtid som muligt, både fagligt og personligt. Til gengæld forventer vi, at du tager ansvar for egen læring og er ambitiøs i forhold til din udvikling. Herudover skal du kunne trives i en organisation, hvor forandringer er en del af hverdagen.

Som elev hos os, vil du komme rundt i flere forskellige afdelinger. Du får dermed et godt kendskab til organisationen og en bred uddannelse med forståelse for de forskellige opgaver vi løser. Det er vigtigt for os, at du får kendskab til forskellige roller og opgaver, så du finder ud af, hvad du brænder for og kan se dig selv arbejde med i fremtiden.

Vi tilbyder

  • et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • engagerede og hjælpsomme kolleger
  • udfordringer og mange forskelligartede opgaver
  • ansvar og mulighed for at præge din egen uddannelse
  • en alsidig elevuddannelse med vægt på Skive Kommunes tre værdier: Trivsel – Udvikling – Ordentlighed.

Hvem er du

For at komme i betragtning til stillingen som kontorelev skal du enten:
  • Have bestået en EUX, HHX, eller EUS eller
  • Have en STX, HTX eller HF kombineret med 5 ugers EUS grundforløb, som skal være bestået inden uddannelsen starter.

Er du i tvivl, om du opfylder kravene, kan du kontakte en lokal erhvervsskole i dit område.

Er du over 25 år og har gennemført en anden erhvervsuddannelse eller har du relevant erhvervserfaring, skal du vedhæfte et realkompetencebevis (RKV-bevis) fra en erhvervsskole i din ansøgning.

Vi forventer, at du

  • er omstillingsparat og åben for nye udfordringer
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • tør tage initiativ og komme med løsningsforslag
  • er engageret og har en positiv indstilling
  • er serviceminded og imødekommende
  • tager ansvar og del i egen læring

Vi har allerede flere elever ansat, og vi glæder os til at få en mere med på holdet. Er det dig vi leder efter og kan du se dig som elev hos os?

Hvis ja, så send en ansøgning og vedlæg dit CV. Husk også at vedlægge eksamensbevis eller anden dokumentation for, at du har bestået eller forventer at bestå den relevante eksamen, inden 1. september 2023.

Frist

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 27. marts 2023, kl. 8.00.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 30. marts 2023.

Har du spørgsmål?

Kontakt Louise Hansen på telefon 99 15 63 19 eller på louh@skivekommune.dk.

Du kan læse mere om Skive Kommune og vores elever på www.skive.dk.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.


 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.