Gå til sidens indhold

Skive Kommune

Skive Kommune

Sommerferieafløser for sygeplejersker til Hjemmesygeplejen Skive/Højslev

Vil du være en del af et tværfagligt team, der kendetegnes ved høj faglighed og som har fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi arbejder hver dag med det mål, at vi vil give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer eller et andet timetal efter aftale til dagvagt, til et sommerferievikariat fra den 1. juli til udgangen af august/september måned

Hjemmeplejen Skive/Højslev består af 3 hjemmeplejeområder og 2 sygeplejeklinikker. Som sygeplejerske bliver man tilknyttet et område hvor man primært arbejder, har sine faste borger sammen med én eller to andre sygeplejersker, samt én eller to social- og sundhedshjælper eller assistenter. Der vil være perioder som ferie, weekender og ved sygdom, at der arbejdes på tværs af områderne.

I hverdagen arbejder vi med at have fokus på et godt fællesskab, et godt arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads. Vi har i løbet af efteråret 2020 afviklet udviklingsdialog som netop omhandler trivsel og en god arbejdsplads.

Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed

Vi forventer, at du er uddannelse sygeplejerske, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord for os, og for at vi fortsat kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau tilbyder vi løbende kompetenceudvikling. Vi er nysgerrige og arbejder løbende ind i forskellige projekter, der skal medvirke til at vi er rustede til udfordringerne på sundhedsområdet.

Det er for eksempel følgende

  • Den rehabiliterende tankegang. Vi støtter borgerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt, så længe som muligt.
  • Hospitalsindlæggelse i eget hjem. Vi udfører bl.a. iv. behandlinger i sygeplejeklinikkerne eller hjemmet.
  • Projekt – den gode indlæggelse/udskrivelse. Sygeplejerskernes opgave er bl.a., at sikre den nødvendige information på tvær af sektorerne mm.
  • Personcentret omsorg: Vi bliver undervist i personcentret omsorg og arbejder efterfølgende med særlige metoder til at sikre den bedste kvalitets for vores borgere med kognitive udfordringer.

Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt

Der er sjældent to dage der er ens i hjemmeplejen. Både borgerne, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Vi er sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.

Det kan du forvente hos os

Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.
Når du er kommet godt i gang, vil fokus være, at vi sammen skaber mulighed for at vores borgere kan få et godt og værdigt liv. Konkret betyder det, at vi tager udgangspunkt i borgerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed

Vi arbejder ud fra værdierne trivsel, udvikling og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger

er du velkommen til at kontakte områdeledelsen
  • Birgitte Andersen på telefon 21 57 98 72
  • Sanne Bak Christensen på telefon 24 87 80 39
  • Gerda Andersen på telefon 20 34 30 22

Du kan læse mere om hjemmeplejen på po.skive.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelsesdato

1. juli 2023 eller efter aftale

Ansøgningsfrist

30. april 2023.

Ansættelsessamtaler – Efter aftale.


 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.