Tandplejen i Skive søger fra 1. april 2026 en klinikassistent til et vikariat. Vikariatet løber i første omgang indtil 1. juli 2026.
Tandplejen i Skive varetager tandpleje for næsten 10.000 børn og unge (0-22 år) samt 360 omsorgs-, special- og socialtandplejepatienter. Vi er omkring 30 medarbejdere i Tandplejen, der løfter denne opgave.
Tandreguleringsbehandling varetages i samarbejde med fire andre kommuner i et fælleskommunalt center i Struer.
Vi søger en stabil, empatisk, energisk og effektiv klinikassistentvikar med høj faglig stolthed, som brænder for sit fag.
Du skal forvente at assistere både tandplejere og tandlæger ved undersøgelse og behandling af børn og voksne patienter.
Vi forventer af dig, at du er initiativrig og fleksibel, at du har gode samarbejdsevner, at du er fagligt dygtig, og ikke mindst, at du har lyst til at medvirke positivt til et godt arbejdsmiljø.
Tandplejen er beliggende i en stor, nyrenoveret centralklinik på toppen af Sundhedshuset i Skive midtby med en fantastisk udsigt til alle verdenshjørner.
Skive Sundhedshus blev indviet i 2011 efter en omfattende renovering af Regionshospitalet Skive. Tandplejen er placeret i hospitalets hovedbygning, som er opført i 1960’erne. Hovedbygningen hænger sammen med den ældre del af hospitalet, som er opført i starten af 1900-tallet.
Hovedbygningerne og de øvrige bygninger er smukt arkitektonisk forbundet og omgivet af den store hospitalshave med fokus på biodiversitet.
Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores team og ser frem til at høre fra dig.
Vil du vide mere
Hvis du ønsker flere oplysninger om Tandplejen og stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge Karen Mølgaard Madsen, telefon 99 15 68 82.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse i denne stilling indhentes der børneattest.
Ansøgningsfrist
23. marts 2026.
Ansættelsessamtaler
Afholdes efter nærmere aftale.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.