Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

IKT konsulent til CKU Skive-Viborg

-15 timer om ugen i 2 år

Har du erfaring med både pædagogik og teknologi – og har du lyst til at bruge dine kompetencer til at støtte mennesker med kommunikationsvanskeligheder? Så er stillingen som Informations- og Kommunikationsteknologikonsulent (IKT) hos CKU Skive Viborg måske noget for dig.
Vi søger en IKT-konsulent 15 timer om ugen i en 2-årig periode, da vores nuværende konsulent er tilknyttet et tidsbegrænset projekt.

Stillingen er for dig, der er en dygtig formidler, kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i tværfaglige samarbejder. Du bliver en central del af CKU’s højt specialiserede Neuroteam.

Foruden IKT-området tilbyder CKU rådgivning og undervisning til borgere indenfor høre, syn, tale og hjerneskade.

Om IKT-området på CKU

IKT-konsulenten hjælper borgere, pårørende og fagpersoner, når funktionsnedsættelser gør det vanskeligt at tale, læse, skrive eller bruge computer og telefon.

Det kan f.eks. være borgere med hjerneskade, ordblindhed, ALS, CP, sclerose, Parkinsons eller muskelsvind.
Konsulentens opgave er at undervise, finde, tilpasse teknologiske løsninger, der gør hverdagen lettere og styrker borgerens mulighed for at kommunikere.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af CKU’s tværfaglige miljø og kommer til at arbejde med:
  • undervisning og rådgivning til borgere, pårørende og fagpersoner om muligheder for teknologisk støtte
  • vurdering af borgerens behov og evner i forhold til kommunikation og betjening af teknologi
  • undervisning i brugen af relevante teknologier, software og kommunikationsløsninger – f.eks. alternative mus/tastaturer, kontaktstyring samt hoved- og øjenstyring
  • opsætning af tilgængelighedsfunktioner på computer, tablet og telefon
  • konfiguration af oplæsningsprogrammer, talegenkendelse og specialiserede kommunikationsprogrammer.

Vi søger dig, som

  • er en dygtig underviser med solide pædagogiske kompetencer
  • har erfaring med teknologiske kommunikationshjælpemidler og tilgængelighedsfunktioner
  • kan arbejde struktureret, nærværende og empatisk med sygdomsramte mennesker – også i deres sidste fase af livet
  • har teknisk flair og lyst til at lære nye systemer og hjælpemidler at kende
  • formår at undervise i tekniske løsninger i et klart og forståeligt sprog
  • trives i tværfagligt samarbejde
  • gerne hjælper kolleger, når teknikken driller – du er en teknologisk blæksprutte
  • gennem uddannelse og erfaring har opnået stærke didaktiske, pædagogiske og teknologiske kompetencer.

Vi tilbyder

  • et job, hvor teknologi gør en mærkbar forskel i menneskers hverdag
  • en central rolle i CKU’s IKT-område med gode muligheder for faglig udvikling
  • et trygt, rart og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen
  • fleksibilitet i planlægning og arbejdsopgaver, så stillingen kan kombineres med andet arbejde
  • en stilling på 15 timer ugentligt.

Læs mere om os på vores hjemmeside CKU Skive-Viborg

Hvis du vil vide mere

er du velkommen til at kontakte Centerleder Mette Sejbjerg Andersen på msan@skivekommune.dk eller telefon 31 91 50 88 eller IKT konsulent Torben Tikjøb på toti@skivekommune.dk telefon 22 78 29 97.

Det praktiske

Du vil blive ansat i henhold til overenskomsten med relevant faglig organisation.

Ansøgningsfrist 

Mandag den 6. april kl. 12.00

Ansættelsessamtaler

Fredag den 10. april

Ansættelse

1. juni  - 15 timer ugentlig.

Om CKU

CKU Skive-Viborg er et kommunalt Kommunikationscenter, der primært dækker Skive og Viborg Kommuner. Vi tilbyder undervisning, vejledning, rådgivning og hjælpemiddeludredning mm. til borgere med erhvervet eller medfødt handicap inden for områderne: Tale, Høre, Syn, IKT og Hjerneskade. www.ckusv.dk

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.