Krabbeshus Heldagsskole søger en Teknisk Servicemedarbejder til vores afdeling på Strandvejen.
Som Teknisk servicemedarbejder får du en central rolle i at understøtte skolens hverdag, så både elever og medarbejdere har trygge, funktionelle og indbydende rammer. Du bliver en synlig og vigtig del af skolens fællesskab og bidrager til, at hverdagen glider – også når tingene skal løses hurtigt og praktisk.
Dine opgaver vil blandt andet være
- at føre tilsyn med og vedligeholde skolens bygning, udendørsarealer og sikre at skolen fremstår indbydende for både elever, medarbejdere og gæster.
- at føre tilsyn med energiforsyningen og være kontaktperson til rengøringsfirma, håndværkere og eksterne samarbejdspartnere.
- vedligehold af IT, herunder klargøring og udrulning af computere, mindre reparationer og basal IT-support og fejlfinding.
- tilsyn, vedligehold og lettere servicering af skolens køretøjer.
- klargøring og oprydning i forbindelse med større møder, arrangementer og aktiviteter.
- samarbejde og koordination med vores afdeling på Dalgas Allé.
- ad hoc. opgaver, budkørsel, lettere indkøb mm.
Vi forventer, at du
- har relevant faglighed og praktisk erfaring med vedligeholdelsesopgaver.
- er fleksibel, arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
- er kreativ/løsningsorienteret og har hænderne godt skruet på.
- har flair for IT i forhold til tekniske installationer og administration.
- trives i samarbejdet med børn, pædagogiske medarbejdere og andre fagprofessionelle.
- har lyst og evne til at inddrage elever som praktiske hjælpere i udvalgte opgaver i samarbejde med skolens personale.
Vi tilbyder
- en alsidig stilling med stor grad af selvstændighed.
- en arbejdsplads med fokus på fællesskab, relationer og høj faglighed.
- engagerede kolleger og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper.
- mulighed for at gøre en mærkbar forskel i børns hverdag.
Om Krabbeshus Heldagsskole
Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole med et ASF-spor for børn og unge med autisme og beslægtede udviklingsforstyrrelser, samt et Centerklasse-spor for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder og fysiske handicaps. Skolen har til huse på 2 matrikler, der begge er beliggende i både bynære og naturskønne omgivelser, hvilket giver rige muligheder for pædagogiske udfoldelser.
Skolens pædagogiske personale består af lærere, pædagoger og assistenter/medhjælpere. Vi har desuden psykologer, ergoterapeut og pædagogiske vejledere ansat. Der er et samlet pædagogisk personale på ca. 80 ansatte og du bliver en del af skolens teknisk-administrative team på 4.
Stillingen er på 32 timer ugentligt og ønskes besat 1. april eller hurtigst muligt. Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger
kontakt Jakob Holten Olsen på telefon 99 15 78 02 eller mail
jaho@skivekommune.dk.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 23. februar 2026 om eftermiddagen.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.