Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

Ergoterapeut til Botilbuddet Limfjordsbakken i Skive

Vil du være med til at skabe rammerne for et godt liv for borgere med erhvervet hjerneskade? På Botilbuddet Limfjordsbakken arbejder vi med hverdagsrehabilitering og neuropædagogik som fælles ramme – og vi søger nu en ergoterapeut til vores team.

Om Botilbuddet Limfjordsbakken

Vi er et botilbud med fokus på udvikling, livskvalitet og selvbestemmelse for borgere med erhvervet hjerneskade. Hos os er terapeuterne en vigtig del af hverdagen – ikke kun i træningssituationer, men også i morgenrutiner, måltider og aktiviteter. Vi tror på, at rehabilitering sker i alle dagens små og store øjeblikke.

På Botilbuddet Limfjordsbakken er der i alt 10 terapeuter, heraf 3 ergoterapeuter i den afdeling, hvor vi søger. Vi prioriterer faglig sparring og udvikling, og alle terapeuter mødes til monofaglige møder, hvor vi sammen sætter retning for det terapeutiske arbejde. I 2026 har vi særligt fokus på GI-TIT.

Jobbet

Som ergoterapeut hos os bliver du en del af et tværfagligt team med pædagoger, social- og sundhedsassistenter og andre terapeuter.

Du vil:
  • Udvikle og gennemføre ergoterapeutiske indsatser for borgere med komplekse kognitive og fysiske udfordringer.
  • Bidrage til struktur i hverdagen og øget selvstændighed hos borgerne.
  • Indgå i alle daglige opgaver med en terapeutisk vinkel – fra morgenoptag til måltider og aktiviteter.
  • Deltage i faglig sparring og monofaglige møder for at styrke den terapeutiske retning.

Borgernes ønsker

Vi har spurgt borgerne, hvad de ønsker:
  • En person, der lytter og viser respekt.
  • Nogen, der kan grine sammen med os, men også tage tingene alvorligt, når det er nødvendigt.
  • En person, der gerne deltager i forskellige aktiviteter.
  • Nogen, der kan tilpasse sig forskellige situationer og har masser af energi til at følge med i dagens gang.
  • En person, der kan finde på sjove ting at lave sammen med os og skabe en hyggelig og positiv stemning.

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt fællesskab med 10 terapeuter og tæt samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Supervision, faglig vejledning og mulighed for kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads, hvor du kan præge retningen og være med til at udvikle hverdagsrehabilitering.
  • En dynamisk og innovativ kultur med fokus på kvalitet og udvikling.

Vi søger dig, der

  • Har erfaring med rehabilitering, eller er nyuddannet og nysgerrig.
  • Arbejder anerkendende og med fokus på livskvalitet og selvbestemmelse.
  • Har lyst til at indgå i et dynamisk og tværfagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden.

Praktisk

Stillingen er på 37 timer pr. uge med skiftende arbejdstider og weekendvagt hver anden, eller hver fjerde weekend.

Ansøgningsfrist

er den 16. januar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 23. januar 2026.

Jobbet ønskes besat pr. 1. marts 2026.

Kontakt

leder Susanne Thomassen på telefon 20 98 46 73 eller Kirsten Torp på telefon 50 75 01 35 for en uforpligtende snak – vi giver gerne en kop kaffe.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.