Er du en nysgerrig studerende, som har lyst til at arbejde med mennesker, arbejdssøgende eller er du interesseret i nye udfordringer? Så er det dig vi søger!
Hvem er vi?
CBA-Skive (Center for Bo- og Aktivitetstilbud) består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastning og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. I CBA-Skive er vores styrende værdier selvbestemmelse, livskvalitet og fællesskab for borgeren. Vi arbejder med udviklende mål for den enkelte borger, og har fokus på skabe trivsel i borgernes liv.
Vi søger vikarer til løbende tilknytning – og har særligt brug for dig, der kan tage flere vagter hen over sommeren, og som er interesseret i at fortsætte som vikar efterfølgende.
Arbejdsopgaver
Som vikar i vores center bliver du tilknyttet en af vores enheder. Her bliver du en del af et fagligt og engageret team, der yder støtte til borgere med udviklingshandicap, autisme, psykiske vanskeligheder og/eller kombinationer heraf.
Konkrete arbejdsopgaver kan f.eks. være:
- Støtte i hverdagsaktiviteter og relations arbejde
- Sikre struktur, tryghed og forudsigelighed i borgerne hverdag
- Praktisk hjælp og omsorg i tæt samspil med øvrige kollegaer
Vi tilbyder
- Vi tilbyder en god løn på minimum 156.20 kr. i timen, hvorefter kommer der diverse tillæg, alt efter hvilket tidspunkt du arbejder på.
- Meningsfuldt arbejde med høj faglighed og gode kolleger
- Mulighed for faglig udvikling – også som vikar
- Et grundigt introforløb, så du bliver tryg i opgaven
- Ekstra timer i sommerperioden
- Mulighed for fast tilknytning som vikar efter sommeren
Hvem er du?
- Du har erfaring med eller lyst til, at arbejde med mennesker med udviklingshandicap og komplekse udfordringer
- Du er rolig, tydelig og ansvarsfuld - og kan skabe tillid i mødet med borgerne
- Du er fleksibel og mødestabil -og kan arbejde dag, aften og weekend
- Du kan arbejde både selvstændigt og som del af et team
- Du har et imødekommende sind og et godt humør
- Du har kørekort
Er du nysgerrig?
Så kontakt os gerne for en uforpligtende snak eller hvis du har spørgsmål.
Ring til afdelingsleder Maj Ingemann Jakobsen på telefon 29 69 62 89.
Ansøgningsfrist
Opslaget er aktivt indtil 1. juni 2025. Samtaler vil blive afholdt løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.