Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Lærer søges til Søllested Landsbyordning

Brænder du bare for matematikfaget eller danskfaget? Vil du være en del af en nytænkende arbejdsplads med høj grad af medindflydelse? Og vil du møde ind på en arbejdsplads til imødekommende og engagerede kolleger, som vægter trivsel og læring? Så er det måske dig, vi søger!

Hvis du kan undervise i matematik, dansk, musik, billedkunst og/eller idræt vil det være fantastisk, men uanset fagkombination opfordrer vi dig til at søge, også selvom du er nyuddannet lærer. Er du i forvejen matematikvejleder, tilbydes du et godt netværk, tid til vejlederfunktionen og en del lektioner til fagligt løft samt gode muligheder for kompetenceudvikling.

Hvem er du?


Som vores nye kollega har du stærke relationskompetencer og en tydelig klasserumsledelse, og du brænder for elevernes sociale og faglige udvikling.

Du brænder for dine fag, er fagligt dygtig og er i stand til at skabe gode læringsmiljøer i samarbejde med kollegaer, forældre og elever.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt, med ansættelse 1/11- 2026.

Vi forventer, at du som ansøger

 
  • Er læreruddannet og fagligt velfunderet
  • Er engageret, ansvarsbevidst og en aktiv aktør i et forpligtende teamsamarbejde
  • Er struktureret, tydelig og inspirerende i din undervisning og mestrer klasserumsledelse
  • Kan danne gode relationer i et trygt læringsmiljø
  • Er anerkendende og løsningsfokuseret i din kommunikation og tilgang til elever, forældre, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere
  • Er motiveret for at indgå i Co-teaching med dine kolleger og er reflekterende i forhold til egen og andres praksis
  • Kan prioritere og navigere i en travl hverdag med uforudsigelige og spændende udfordringer
  • Er åben for nye tiltag, innovativ og vil bidrage med ideer på tværs af Landsbyordningen

Om skolen i Søllested Landsbyordning


Skolen har 139 elever i 0. - 6. klasse og er beliggende i stationsbyen Søllested, mellem Nakskov og Maribo i naturskønne omgivelser under 45 min fra Farøbroen. Skolen er en del af Søllested Landsbyordning, som består af vuggestue, børnehave, skole med 0. - 6. klasse, SFO1 og SFO2 samt ca. 47 medarbejdere.

I Søllested Landsbyordning arbejder vi med stærke læringsfællesskaber med udgangspunkt i det fælles forankrede børne- og læringssyn, at ”Alle børn og voksne, gør det bedste de kan” og ud fra vores 3 værdier; Fællesskab, Trivsel og Mod.

Søllested Landsbyordning er i fuld gang med implementering af Co-teaching i undervisning, vi har etableret et stort Makerspace vi øver os på at bruge i undervisningen og vi arbejder med innovation og entreprenørskab. Vi har stort fokus på gode overgange, høj grad af trivsel, børnefællesskaber for alle børn, et tværfagligt samarbejde på tværs af hele landsbyordningen samt et godt fællesskab i og med nærmiljøet.

Vi tilbyder desuden

 
  • En nytænkende arbejdsplads med høj grad af medindflydelse
  • Imødekommende og engagerede kolleger, som vægter trivsel og læring
  • Et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • Insisterende og nærværende ledelse, som er til rådighed for sparring
  • Fleksible læringsmiljøer, hvor der er mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elev
  • Individuel forberedelse som du selv har mulighed for at tilrettelægge
  • Nyuddannede gives to ekstra løntrin samt eksternt mentorforløb

Vil du vide mere?


Så er du velkommen til at kontakte Skoleleder Esben Nielsen på 21 16 41 42, hvor du også har mulighed for at aftale tid til et besøg.

Ansøgningsproces


Hvis du finder ovenstående interessant, så send os din ansøgning senest 16-10- 2026.

Samtaler finder sted uge 43.

Løn og ansættelsesvilkår


Vi tilbyder 1 fast stilling på 37 timer ugentligt, med ansættelse 1-11- 2026.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Løninterval for startløn: 38.186,86 kr.  - 46.865,84 kr. hertil kommer pension på 17,30 %+ fritvalg på 
1,64 % ( fritvalg kan vælges som enten pensionsindbetaling eller løntilæg).

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest samt straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
 

Gode muligheder i Lolland Kommune


Vi giver nyuddannede lærere to ekstra løntrin, de første fire år, og derudover tilbyder vi alle lærere fleksibel arbejdstid, hvor der som udgangspunkt er tilstedeværelse til undervisning, tilsyn og team- og personalemøder, mens placering af den individuelle forberedelse er op til den enkelte medarbejder.
Vi ønsker at hjælpe nyuddannede lærere med at komme godt fra start og støtter derfor med et eksternt mentorforløb, som kobler teori og praksis. Mentorforløbet indeholder tre workshops, fem coachingtimer med mentor, samt mulighed for netværk med andre nyuddannede lærere.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning!



I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
 

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
 

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads