Vil du være med til at forme fremtidens social- og sundhedspersonale i Lolland Kommune? Har du stærke administrative kompetencer, blik for detaljen og lyst til at skabe struktur og overblik i til tider komplekse uddannelsesforløb? Trives du med at koordinere, følge op og sikre, at intet falder mellem to stole? Så er du måske vores nye uddannelseskoordinator!
Vi søger en uddannelseskoordinator til Staben i Ældre & Sundhed, som sammen med to erfarne kolleger skal være med til at sikre høj kvalitet i uddannelsen af vores social- og sundhedselever.
Om stillingen:
Som uddannelseskoordinator får du en central rolle i planlægningen og koordineringen af vores elevers uddannelsesforløb. Du er med til at sikre, at eleverne oplever sammenhæng, kvalitet og gode rammer gennem hele deres uddannelse.
Stillingen kræver, at du har lyst til administrative opgaver og motiveres af at skabe overblik, holde styr på mange processer samtidig og følge op på aftaler og indsatser.
Vi har et flow af ca. 120 SOSU-elever ansat årligt, og benytter blandt andet elevportalen EduAdm. Uddannelsesteamet håndterer elevadministration fra start til slut og fungerer som HR-afdeling for SOSU-eleverne.
Som uddannelseskoordinator vil dine opgaver blandt andet omfatte:
- Planlægge elevernes uddannelsesforløb fra start til slut i samarbejde med SOSU skolen
- Sikre elevernes trivsel, faglige udvikling samt et godt læringsmiljø i uddannelsen
- Bistå ved behov for opfølgning på elevernes faglige mål og sikring af kvalitet i uddannelsen
- Deltagelse i tværgående mødefora og uddannelsesnetværk
- Administrative opgaver såsom elevforløb, mødekoordinering mv.
- Afholdelse og deltagelse i velkomstmøder, elevsamtaler mv.
- Indkaldelse og deltagelse i ansættelsessamtaler af nye elever
- Monitorering af fravær i samarbejde med analysemedarbejder, herunder indkaldelse og afholdelse af fraværssamtaler mv.
- Andre administrative HR opgaver samt tæt samarbejde med HR
Vores forventninger til dig er, at du:
- Har lyst og flair for administrative opgaver – og trives med struktur og overblik
- Holder lige så meget af administrative dage på kontoret som dage ud af huset
- Har en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse på minimun bachelorniveau
- Har flere års erfaring
- Er fagligt velfunderet og har solid indsigt i ældre- og sundhedsområdet
- Har stærke kommunikative evner og sætter en ære i god dialog med elever og teamledere
- Brænder for at støtte elever både fagligt og menneskeligt
- Har fokus på læringsmiljøer, elevtrivsel og faglig kvalitet
Vi tilbyder:
- En selvstændig stilling med variation i opgaveløsningen
- En organisation, hvor elevernes trivsel og faglige progression er et fælles ansvar
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, hvor fælles sparring er en del af hverdagen
- Et dynamisk og fagligt miljø med fokus på udvikling
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone og humor
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Stabsleder Sara Langerup: tlf.: 23 83 00 36.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Den forventede startløn ligger på ca. 39.000–41.000 kr. pr. måned ekskl. pension, afhængigt af relevant erfaring og kompetencer.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 17. september 2026.
Vi holder første samtale den 24. september 2026 i maribo.
Vi gør opmærksom på at der indhentes straffeattest på den ansøger, der tilbydes ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads