Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Social- og sundhedsassistent til Team Søerne i Maribo

Har du lyst til at blive en del af vores fantastiske team, hvor samarbejdet omkring borgerne er i fokus? Så tøv ikke med at søge en stilling hos os!

Om os

 

Vi er et udekørende hjemmeplejeteam, der arbejder i 2 miniteams for at sikre kontinuitet og sammenhæng i borgerforløbene. Det giver gode forudsætninger for at arbejde med helhedspleje og tværfaglighed. 

Vi lægger stor vægt på trivsel i teamet, og der arbejdes systematisk med at sikre et godt arbejdsmiljø, så vi står stærkt i løsningen af vores arbejdsopgaver. Vi møder hinanden og andre med åbenhed og tillid, og vi har fokus på kvalitet og udvikling, og arbejder bl.a. med samlerapporteringer og forbedringstiltag.

Selvom man kører ud hver for sig, har man kollegaerne tæt på. Vi taler sammen flere gange i løbet af vagten og mødes og spiser sammen i pauserne. Hvis man har brug for hjælp, er der altid hjælp at få. 

Endelig er vi også praktiksted for SOSU-elever og kommende kollegaer og sætter derfor en stor ære i, at sikre de får en god og tryg tid i vores team. Det er ikke alene vejledernes ansvar, men hele teamets ansvar at elever føler sig velkommen og godt tilpas.

Vores forventninger til dig 

 
  • Du er uddannet SSA.
  • Du har gyldigt kørekort til bil.
  • Du er mødestabil.
  • Du har godt humør og kan samarbejde med andre.
  • Du er åben og trives på en arbejdsplads i udvikling.
  • Du møder udfordringer med en positiv og løsningsorienteret tilgang og gå-på mod.
  • Du mestrer elektronisk journalføring. Kendskab til Nexus er en fordel.
  • Du er omsorgsfuld og ansvarlig.

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Løn eksempel:
Social- og sundhedsassistent:
Startløn ved 37 timer (trin 24+520 grundbeløb) kr. 29.425,90.
Slutløn ved 37 timer (trin 24 +10 trin + 520 grundbeløb) kr. 34.716,65.
Pension 14%. Fritvalg pension 1,29%.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest og trukket referencer, på den person der tilbydes stillingen. 

Stillingerne er på 32-37 timer om ugen i blandede vagter (primært dag og aften) og arbejde hver 2. weekend med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsproces

 

Ansøgningsfrist er d. 27. august 2026.

Samtaler holdes løbende.

Yderligere informationer?


Kontakt teamleder Julie Bohn Bering på 29 65 42 33.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!



I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
 

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
 

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads