Vil du arbejde målrettet med socialfaglige vurderinger og afgørelser? Vil du være med til at engagere og motivere familierne til at fastholde en tværfaglig udviklingsindsats med fokus på barnet og familiens trivsel? Så er denne stilling måske noget for dig!
Vi søger socialrådgiver til vores ungeteam
Børn- og ungerådgivningen arbejder efter aldersspecialisering, som betyder at børneteamet beskæftiger sig med aldersgruppen 0-13 år og deres familier, mens ungeteamet beskæftiger sig med aldersgruppen 13-23 år. Vi arbejder løsningsfokuseret og vægter inddragelse og samarbejde med børnene, de unge og deres forældre højt. Vi håndterer den fulde sagsbehandling fra modtagelsen af første henvendelse/underretning, til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, iværksættelse af støttende indsatser og opfølgning.
De mange forskelligartede opgaver gør Børn- og ungerådgivningen til en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling.
Om os
Børn- og ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor det faglige niveau og det kollegiale samarbejde prioriteres højt sammen med en nærværende og tydelig ledelse.
Vi prioriterer og giver mulighed for:
- Indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
- Supervision
- Teammøder
- En grundig introduktion til arbejdet i Børn- og ungerådgivningen.
- Hvis du er nyuddannet, bliver du tilknyttet vores introduktions- og mentorordning
- Mulighed for videreuddannelse - det er vores målsætning, at 75 procent af vores rådgivere har relevant videreuddannelse
- Mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage efter endt introduktions- og mentorordning
- Mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid (37 timer fordelt på 4 hverdage)
Børn- og ungerådgivningen i Lolland Kommune er fordelt på to adresser. En i Maribo og en i Nakskov. Dit tjenestested vil være i Nakskov.
Om dig
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Du er engageret, omstillingsparat, nysgerrig og har modet, lysten og evnen til at udføre et tidssvarende børnesyn samtidig med at du skal udføre din myndighedsfunktion
- Du bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø og værdsætter godt kollegaskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden i hverdagen.
- Du ønsker at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Med respekt for forskelligheder og en høj faglighed bidrager du til trivsel, udvikling og gode relationer i teamet.
- Vi forventer, at du har gode formidlingsevner såvel skriftligt, som mundtligt.
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og ikke mindst, kan bevare overblikket i en travl og uforudsigelig hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår
Fast stilling i Ungeteamet på 37 timer om ugen.
Startløn i stillingen forventes at tage afsæt i grundlønsforløbet i overenskomsten for socialrådgivere og socialformidlere (kr. 33.491,50 – 40.807,85). Dertil kommer pension på 16,00 % (socialrådgiver) eller 17,03 % (socialformidler). Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer samt funktionstillæg.
Ved alle nyansættelser rekvireres straffeattest / børneattest.
Du har gyldigt kørekort.
Lolland Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgningsproces
Der afholdes ansættelsessamtaler den 25. september 2026.
Ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. november 2026.
Yderligere oplysninger
Du kan kontakte afdelingsleder Lisa Schmidt-Hansen på telefon 21 69 37 62 eller Souschef Michael Vinter Hansen på telefon 41 67 38 01.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads