Team Nordvest i Nakskov søger en social- og sundhedsassistent, der ønsker at arbejde i et fagligt og ambitiøst team. Stillingen er på fuldtid eller ifølge aftale.
Hvem er vi? – Team Nordvest
Vi er et team med høj faglighed, og vi arbejder rehabiliterende og respektfuldt. Du bliver en del af et udekørende team, hvor vi løser opgaver både på landet og i Nakskov by – derfor er det nødvendigt, at du har kørekort. Dit mødested er på Nakskov Skolevej 1.
Vi er et team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte medarbejdere og en planlægger, og vi er desuden uddannelsessted for SSH- og SSA-elever.
Teamet dækker dag-, aften- og nattevagter, og du vil have mulighed for at få medindflydelse på din arbejdstidsplan.
Hos os vægter vi godt samarbejde, godt humør og en positiv stemning højt. Vi sætter pris på kollegaer, der selvstændigt tager initiativ og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- Bil stilles til rådighed.
- Relevant oplæring.
- Mulighed for at blive ressourceperson inden for forskellige områder.
- Mulighed for at blive praktikvejleder for elever.
- En spændende, travl og udfordrende arbejdsdag med dygtige og gode kollegaer.
- Et fællesskab i udvikling med gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer.
- En arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde, medindflydelse på arbejdsdagen og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
Vi forventer:
- At du er uddannet social- og sundhedsassistent.
- At du er ansvarsbevidst.
- At du ikke er bange for at søge sparring hos kollegaer.
- At du er god til at begå dig blandt borgerne, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang.
- At du er mødestabil, fleksibel og positiv.
- At du kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer – men timetal kan aftales efter ønske.
Tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist er d. 15. marts 2026.
Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet hos os, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lise-Lotte Didriksen på tlf. 23 24 05 36.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!