Har du lyst til at bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil i et tværfagligt og meningsfuldt arbejdsmiljø, hvor nærvær og faglighed er i højsædet, og hvor du er med til at understøtte borgernes livskvalitet og mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent i A-huset!Social- og sundhedsassistent søges til Center for Handicap, A-huset i Fuglse.
Om A-huset:
A-huset er et aktivitets- og samværstilbud jfr. SEL §104. Vi har åbent i dagtimerne i hverdagene. Vi arbejder ud fra en struktureret og anerkendende tilgang, hvor vi lægger vægt på relationsarbejde, forudsigelighed og udvikling – altid med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og forudsætninger.
Vi benytter LA2U, hvor vi blandt andet arbejder med borgerens
indefra-perspektiv for at forebygge udagerende adfærd samt fremme trivsel. Metoden har styrket vores fælles faglige fundament til gavn for både borgere og personale.
Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.
Vi arbejder bevidst med udendørspædagogik på specialområdet, hvor vi inddrager naturen omkring os samt de grønne områder på matriklen.
Vi arbejder med musik, sang og kreative sysler.
Fleksibilitet – hvad betyder det hos os?
- Skiftende opgaver: Fra praktisk støtte i hverdagen til relationsarbejde og pædagogiske indsatser – ingen dage er ens.
- Indflydelse på arbejdstid: Vi planlægger i dialog med dig, så vi finder løsninger, der matcher både dine og vores behov.
- Mulighed for faglig udvikling: Du får indblik i forskellige metoder og tilgange, hvilket styrker din pædagogiske værktøjskasse.
Vi arbejder målrettet med faglighed
- Vi har bl.a. et igangværende projekt omkring fælles faglig dokumentation, der sikrer ensartethed og kvalitet i vores pædagogiske arbejde.
- Vi arbejder målrettet med belastningspsykologi for at skabe et sundt arbejdsmiljø og forebygge stress og udbrændthed hos medarbejdere.
Vi kan tilbyde:
- En grundig introduktion til opgaver og arbejdsplads
- En arbejdsplads, hvor din faglighed og dit engagement gør en forskel
- En tydelig pædagogisk tilgang baseret på LA2U, med fokus på læring og faglig udvikling
- Stor indflydelse på den daglige planlægning
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og samarbejde
- Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
- En inddragende ledelse, hvor værdier som åbenhed, tillid og samarbejde vægtes højt
Vi forventer, at du:
- Er uddannet SSA og har interesse for målgruppen
- Har gode IT-kompetencer og kan dokumentere fagligt på skrift
- Har kendskab til Nexus
- Er engageret og nysgerrig på at udvikle dig fagligt
- Arbejder struktureret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Har kørekort
- Er indstillet på at deltage i kørsel af borgerne til og fra tilbuddet i minibus i arbejdstiden
- Kan arbejde med respekt og indlevelse i den enkelte borger
- Har gode samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og fleksibel
- Har lyst og evne til at arbejde med den individuelle tilgang til borgeren
- Trives i et fleksibelt og omskifteligt arbejdsliv
Vi søger en kollega, som:
- Møder borgerne med respekt, empati og faglig nysgerrighed
- Har gode samarbejdsevner og arbejder ansvarligt
- Er struktureret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Har lyst til at arbejde helhedsorienteret med borgerne
- Har lyst til at tage på turer ud af huset
Vi tilbyder:
- Et grundigt introduktionsforløb
- Et stærkt fagligt netværk af social- og sundhedsassistenter i CFH
- En varieret og meningsfuld arbejdsdag
- En kultur præget af læring, sparring og fællesskab
- Tæt samarbejde med SSA i A-huset
- Tæt samarbejde med sygeplejersken i CFH
- En personlig iPad som arbejdsredskab
Om Center for Handicap
Center for Handicap er en del af Social, Psykiatri og Handicap i Lolland Kommune. Vi yder støtte til borgere med særlige behov – i eget hjem, på botilbud, i beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, klub og STU.
Yderligere oplysninger findes på:
www.centerforhandicap.lolland.dk (lolland.dk) eller kontakt Teamleder Lene Folmann Petersen på tlf. 21172988 eller mail: leet@lolland.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart den 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist er d. 4. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt d. 10. marts 2026.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!