Kan du godt lide at skrue på store maskiner? Så læs mere her! Vi søger en erfaren mekaniker med kendskab til reparation af traktor, lastbil og entreprenørmaskiner, herunder vintermateriel. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, hvor vi afholder løbende samtaler og besætter stillingen tidligere end ansøgningsfristens udløb, hvis vi finder den rette medarbejder tidligt i forløbet.Hvem er vi
I denne stilling, bliver du en del af den nyetablerede sektoren Ejendomme og Faciliteter, som samler områder som havne, bygninger, færger, lufthavn, vej og park samt intern service i én helhedsorienteret enhed. Vores mål er at skabe sammenhængende, moderne løsninger, der understøtter kommunens vision om effektiv drift og fremtidssikret service for alle brugere.
I Park og Vej er vores fornemste opgave at sikre vedligeholdelsen af anlæg, veje og grønne områder til gavn for borgere og erhvervsdrivende. Det er vores ansvar at pleje og vedligeholde kommunen, derfor arbejder vi dagligt på tværs af fag for at lappe hullerne i asfalten, sikre at gadebelysningen virker, slå græs og beskære træer, så de grønne områder fremstår indbydende og klar til brug.
Vi passer blandt andet 133 hektar græs, en masse blomsterbede, vejtræer, mere end 1000 km vandløb, 1368 km veje, 25.000 skilte, boldbaner, fortove, og så laver vi også en del nye anlæg. Det er også os der sikrer fremkommelighed med vinterbekæmpelse.
Al den vedligeholdelse kræver naturligvis rigtig mange maskiner, som skal fungere optimalt, og derfor søger vi en dygtig mekaniker til vores værksted i Nakskov. Jobbet kræver at du kan arbejde både selvstændigt og i teams samt at du kan deltage i vores vinterberedskab som mekaniker.
Vi forventer:
- At du er uddannet som mekaniker inden for landbrug, eller har anden relevant erfaring
- Hvis du har kendskab til entreprenør-lastvogn, vil være en fordel
- At du har minimum 5 års erfaring inden for området
- At du er frisk og mødestabil
- At du er dygtig til hydraulik
- At du er dygtig til elektronik
- At du er god til smedearbejde
- At du er fleksibel og engageret i arbejdet og kan være en del af arbejdsgruppen
- At du er positiv og åben
- At du kan arbejde selvstændigt, såvel som i team
- At du har kørekort til minimum B - gerne C
- At du kan indgå i en vagtordning, primært i perioden fra 1/10 til 15/4 hvor vi har vores vintermateriel kørende. Der kan forekomme yderligere ekstra behov i forbindelse med vejrlige udfordringer
Vi tilbyder:
- Et moderne og godt værksted
- Et godt arbejdsmiljø med 7 kollegaer på værksted og lager, ca. 90 kollegaer i Park & Vej og ca. 300 i den samlede sektor Ejendomme og Faciliteter
- Vi har ca. 250 enheder som vi servicerer og reparerer - fra den lille hækkeklipper til store gravemaskiner, traktorer m.v.
Ansøgningsproces
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis, samt eventuel udtalelse, sendes online via linket her på siden.
Ansøgningsfrist: 15. Februar 2026
Jobsamtaler forventes afholdes i 1 eller 2 omgange og er planlagt til d. 18. og 23. februar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er fast 37 timer pr. uge.
Ansættelsesdato: d. 1 April 2026, gerne før.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte Leder af Park og Vej samt værkstedet Kjeld Jensen tlf. 25265901, hvis du vil høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!