Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Pædagog til Sangfuglens børnehus

Er du ny i faget og vil du have god og relevant erfaring til dit CV eller er du erfaren pædagog, men trænger til et skift? Uanset hvem du er, så er Sangfuglen et rigtigt godt sted at arbejde – synes vi selv! Så, vil du være med til at skabe udvikling, trivsel og dannelse og forme børn til selvstændige individer, der kan mestre det videre liv i skolen, uddannelse og arbejdsliv, så er Sangfuglen måske stedet for dig!

Vi søger en pædagog, der har erfaring med og lyst til at arbejde med udviklingen af vores børn – 0-6 år.

Stillingen er en fast pædagogstilling med opstart hurtigst muligt.
 

Syng, syng, syng nu med…


Vi er stolte af at være certificeret Sangglad Institution, hvor sang siden 2019 er med til at sætte læring og udvikling i fokus. Sangen understøtter, og er en vigtig del af vores pædagogiske praksis og det er ikke kun børnene, der bliver glade af at synge. Det gør vi voksne også.

Du kan læse mere om projekt Sangglad i linket her (sangglad.dk). 

 

Om os


Vi er en mangfoldig daginstitution med ca. 100 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn fordelt på 4 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Vi er i alt ca. 30 ansatte, der består af 18 pædagoger, 7 pædagog medhjælpere, 3 pædagogiske assistenter, en køkkendame, vikarer og ledelsen.

Stillingen er pt. I børnehaven – og vi søger fortrinsvis en fuldtidsansat.

Vi er pr. 1.5.25 flyttet i helt nyt svanemærket hus, som er bygget til os med dejlige lyse lokaler, gode fællesarealer og dejlige mødefaciliteter.

Vi er i gang med at opbygge en ny, stor legeplads med udfordringer til alle udviklingsniveauer og fleksible læringsmiljøer, som kan udvikles sammen med børnene. Legepladsen bruges hver dag – året rundt. Legepladsen er opdelt til henholdsvis børnehaven og vuggestuen, hvor der er mulighed for at åbne op imellem dem eller lukke af efter behov.

Vi er en institution i udvikling. Vi dygtiggør os gerne med relevante kurser og uddannelser, så vi kan opdateres i forhold til forskningen og tendenser indenfor pædagogikken. Senest har vi uddannet certificerede Sprogtrappevejledere fra Huset Pia Thomsen, ligesom vi har motorikvejledere, sprogvejledere og faglige fyrtårne, som deltager i relevante netværk og skal understøtte den videre pædagogiske udvikling i huset.
 

Vi forventer følgende af dig

 
  • Du er uddannet pædagog.
  • Du har lyst til sang og musik.
  • Du har faglig viden om børns udvikling, som bringes i spil sammen med børn, forældre og kollegaer.
  • Du er stærk i forældresamarbejde.
  • Du sætter spot på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Du er stærk og konsekvent i dit anerkendende relations arbejde.
  • Du arbejder målrettet ud fra De Nye Styrkede Læreplaner.
  • Du er fleksibel, ansvarsbevidst og rummelig, og du er indstillet på, at vi løfter gennem fællesskabet.


Vi tilbyder

 
  • At du vil blive en del af en kollegagruppe, der har høj faglighed, masser af humor og plads til forskellighed.
  • En institution med fokus på udvikling og trivsel for alle – både børn og voksne.
  • En helt ny og moderne Svanemærket institution, hvor du kan være med til at præge ibrugtagningen af de nye rammer.


Interesseret?


Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte os samt evt. aftale et besøg. Ring til Institutionsleder Gitte Kamper Månsson på tlf. 40 17 21 08.
 

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- samt straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte i stillingen.
 

Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er den 9. januar 2026. 

Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send din ansøgning allerede i dag. 


Vi ser frem til at modtage din ansøgning!