Vil du arbejde med børn, unge eller voksne i et pædagogisk miljø? Så skal du søge om at blive en af vores fem nye pædagogiske assistentelever til det kommende januar 2026 hold! Pædagogisk arbejde
Den pædagogiske assistentuddannelse kvalificerer dig til pædagogisk arbejde med børn og unge, samt borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Uddannelsen foregår i samarbejde med SOSU Nyk. F., og det er en erhvervsuddannelse, som varer ca. 2 år og 4 måneder og veksler mellem teoriforløb på skolen og praktikforløb i Lolland Kommunes institutioner.
Du ansættes i Lolland Kommune, som er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen. Du skal skiftevis være på skole (SOSU Nykøbing Falster) til teoriforløb og i praktikforløb i Lolland Kommunes institutioner, hvor du arbejder i daginstitutioner/SFO'er, og sociale tilbud til voksne med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse
.Der udarbejdes et individuelt uddannelsesforløb for dig alt efter din tidligere erfaring og uddannelsesforløb og du vil blive tilknyttet en praktikvejleder på praktikstedet.
Din hverdag
I praktikkerne vil du have en fast praktikvejleder, som vil være din faste sparringspartner gennem hele praktikken, og som glæder sig til at give dig god sparring og oplæring. Du vil indgå som en del af personalegruppen, på lige vilkår med de øvrige medarbejdere og være med til at bidrage aktivt til opgaveløsningen.
Hvem er du?
- Du har interesse i at arbejde med mennesker (børn, unge og voksne).
- Du er motiveret, engageret og har personligt overskud til at uddanne dig.
- Du forpligter dig til at tage ansvar for egen læring og overholder din mødepligt.
- Du har evner og selvstændighed til at kommunikere og samarbejde.
- Du tager uddannelsen seriøst.
Adgangskrav til hovedforløbet:
- Under 25 år: Du har gennemført eller er ved at gennemføre Grundforløb 2 på en SOSU-skole.
- 25 år og derover: Du har gennemført Grundforløb 2 eller er ved at gennemføre på en SOSU-skole, eller har 2 års relevant erhvervserfaring indenfor de sidste 4 år.
Vi tilbyder:
- Dygtige undervisere og vejledere på SOSU-skolen.
- Dygtige kolleger og faglig sparring i praktikken.
- Faste kontaktpersoner i Lolland Kommune gennem hele uddannelsen.
Løn og ansættelsesforholdDu bliver ansat på 37 timer om ugen. Du får elevløn gennem hele uddannelsen ifølge FOA´s gældende overenskomst for pædagogisk assistent elever.
Opstart er i januar 2026.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest på dem, der tilbydes en elevplads.
Ansættelsesprocessen
Ansøgningsfristen er fredag den 31. oktober, og de bedst kvalificerede ansøgere indkaldes til samtale mandag den 10. november 2025.
Alle ansøgere får endeligt svar på, om vi kan tilbyde en elevplads senest i uge 47.
Vi lægger vægt på en motiveret ansøgning, hvor du begrunder, hvorfor du gerne vil være pædagogisk assistent elev, samt vedlægger udtalelser fra tidligere ansættelser, eksamensbeviser og anden relevant dokumentation, evt. realkompetencevurdering fra SOSU-skolen.
Yderligere information
Du kan læse mere om Lolland Kommune og de forskellige institutioner på
kommunens hjemmeside (www.lolland.dk). Du kan også læse mere om uddannelsesforløbet generelt på
SOSU-skolens hjemmeside (www.sosunyk.dk).
Hvis du har spørgsmål til elevforløbet, er du meget velkommen til at kontakte Sussi Thomsen på tlf. 61 12 29 24.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!