Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Social og sundhedsassistent søges til Team Maribo

Er du Social- og sundhedsassistent, og har du lyst til at være en del af et team med høj faglighed og godt arbejdsmiljø? - Så er det lige dig, vi søger!

Team Maribo søger en social og sundhedsassistent til primær dagvagt pr. 1.10.2025
 

Din hverdag i Team Maribo


Dit mødested vil være midt i Maribo by, tæt på naturpark Maribo Søerne og kun få kilometers kørsel fra motorvejen.

Du bliver en del af et udekørende team midt i Maribo by med cirka 150 borgere.

Vi er et team bestående af elever, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, en daglig planlægger og en teamleder. Teamet dækker dag-, aften- og nattevagter, og vi vægter faglighed og godt arbejdsmiljø højt.
 

Ældre og Sundhed


I Ældre og Sundhed tror vi på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed. Vores arbejde foregår i tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, sygeplejersker og læger.

I Team Maribo, sørger vores planlægger for at tilrettelægge dagen i samspil med dig og dine kollegaer. Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Du vil som vores nye kollega få en grundig introduktion til vores organisation som helhed.
 

Opgaver i teamet kan bestå af:

 
  • Medicindispensering, kontrol af dosispakket medicin, forskellige former for medicinadministration f.eks. Insulin, B12.
  • Sårbehandling, stomipleje, anlæggelse og pleje af kateter, sondeernæring - Nasalsonde - PEG-sonde.
  • Kompressionsbehandling, Iltbehandling, respirationsbehandling, psykisk pleje/støtte, undersøgelse og måling af værdier, elevarbejde, akut sygepleje, palliation, sygepleje, rehabiliterende indsatser, helhedspleje og meget mere.
 

Vi tilbyder:

 
  • Base i Maribo samt dygtige og engagerede kolleger.
  • Relevant oplæring og uddannelse.
  • Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt.
  • Faglig sparring og kollegialt sammenhold.
  • En spændende, travl og udfordrende arbejdsplads, hvor en positiv indstilling vægtes højt.
  • Indflydelse på egen arbejdsdag og vagtplan.
  • Godt humør, gode grin og masser frisk luft.
  • Mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer.
  • Faglig stolthed, udvikling og videndeling.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
Du må gerne være nyuddannet - vi tilbyder en god introduktion!
 

Ansøgningsproces: 


Ansøgningsfristen er den 9. september 2025. 
 

Løn- og ansættelsesvilkår: 


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
 

Vil du vide mere?


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Camilla Hladka Jensen på cahje@lolland.dk. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!