Har du lyst til at indgå i en flok dejlige børns hverdag? Og vil du gerne arbejde med en respektfuld, reflekterende og tværgående pædagogisk tilgang? Så er det her job måske lige noget for dig! Børnehuset Vandloppen er et integreret dagtilbud til børn i alderen 0 – 5 år i Rødby Lolland Kommune. Vi har en vuggestue med 12 - 16 børn og tre børnehavestuer med ca. 20 børn på hver stue. Vi er ca. 20 medarbejdere.
Vi skal bruge to pædagoger på 30 til 37 timer ugentligt pr. 1. september 2025 eller snarest derefter.
Om os
Vores pædagogiske fundament er et stærkt relationsarbejde mellem alle børn og voksne, samt et ressource – og mulighedsorienteret blik på alle. Vores sammensætning af børn/familier er præget af stor mangfoldighed og en hel del forskellige nationaliteter, hvilket er med til at styrke netop vores fokus på at alle kan bidrage og være deltagende i fællesskabet.
Vores dagligdag tager afsæt i at skabe legende lærende samspil, glæde og trivsel for alle børn. Legende lærende samspil skal øge alle børns potentialer og deltagelsesmuligheder i vores lege – og læringsmiljøer, hvor vi skaber muligheder for flere nærværende og reflekterede interaktioner mellem børn og voksne. Vi tilstræber altid at børnene skal være i mindre sammenhænge i størstedelen af dagen, hvilket er med til at sikre nærværende samspil, både børnene imellem og børn - voksne imellem.
Vi er ”Sangglad institution”, som fylder vores dage med masser af sang.
Vi arbejder også fokuseret med ”Det pædagogiske måltid”, som er med til at styrke hele arbejdet med vores pædagogiske læreplan.
Vi søger pædagog, som:
- Har faglig viden om børns udvikling, som kan bringes i spil sammen med børn, forældre og kollegaer.
- Har faglige kompetencer til at reflektere, planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter og lege med børnene i forhold til den styrkede læreplan, samt i forhold til mere specifikke og målrettede indsatser i læringsmiljøet.
- Mestrer refleksion – og feedback både i samspil med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere/fagligheder.
- Har stærke relationskompetencer.
- Har evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams.
- Har mod på at tale engelsk i dagligdagen i samarbejdet med forældre
Vi kan tilbyde:
- En flok skønne unger og gode kollegaer
- En spændende og travl hverdag, hvor forandring og udvikling er nøgleordene
- Et arbejde med mening
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Ansøgningsfristen er søndag den 10. august 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og der vil ske tiltrædelse snarest muligt.
Ønskes yderligere oplysninger kan du kontakte Vandloppen på tlf. 54 60 13 17 eller leder LisLone Kamper på mobil 21 23 61 30 eller på mail:
llka@lolland.dk i uge 32.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!