Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

SSA til et lille hyggeligt plejecenter i Sandby

Brænder du, ligesom os, for at give vores borgere en meningsfuld hverdag, hvor du både skal bruge dit hjerte og dine faglige kompetencer? Så læs med her!

Vi mangler nye kollegaer til vores fantastiske team. Vi søger lige nu en SSA til blandede vagter, dog primært dagvagter med opstart 1. juni eller så snart det er muligt. Timeantal er på 32-37 timer. 


Team Sandby


Vi er et lille plejehjem beliggende i Sandby, lidt uden for Nakskov på Lolland. Vi er cirka 25 kolleger til at varetage plejen og skabe livskvalitet for de 17 beboere der bor på Sandby Ældrecenter.  

Vi er et lille team der består af elever, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, fleksjobbere og en teamleder. Teamet dækker dag, aften og nattevagter, og vi vægter faglighed og godt arbejdsmiljø højt.

Sandby Ældrecenter er beboernes hjem, og derfor gør vi os umage for at skabe en hverdag med mening og sammenhæng. Vi arbejder for at skabe et hjem, som den enkelte borger finder genkendeligt og trygt og som samtidig kan danne rammerne om den ellers komplekse hverdag vores borgere kan befinde sig i. 

Vi søger fagligt dygtige og positive kollegaer, som er mødestabile og vil indgå i et godt team, hvor hverdagene aldrig er ens. Du skal være parat til at være selvstændig i dit arbejde og træffe beslutninger inden for dit kompetenceområde. Du vil dog blive lært godt op, så du er klædt på til opgaven. Dine kollegaer er altid tæt på, og vil hjælpe dig ved behov.


Vi forventer, at du

 
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent 
  • Er fagligt velfunderet
  • Er ansvarsbevidst
  • Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Er fortrolig med elektronisk journalføring
  • Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, og har respekt for at vi alle er forskellige
  • Har gyldigt førerbevis til bil


Vi kan tilbyde

 
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
  • Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Faglig stolthed, udvikling og vidensdeling
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Indflydelse på egen arbejdsdag
  • Godt humør
Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen for Social- og sundhedsassistenter (PDF).
Du kan ligeledes se organisationsdiagrammet for Ældre og Sundhed i Lolland Kommune (PDF).


Ansøgningsproces 


Ansøgningsfrist onsdag den 30. april 2025.

Vi afholder løbende samtaler. 


Løn og ansættelsesforhold


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest, på den person der tilbydes stillingen.

Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til Teamleder Mikala Madsen på tlf: +45 23 24 01 80.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!