Er du optaget af det sociale område, forvaltningsloven, retssikkershedsloven og serviceloven? Er du god til at omsætte din viden inden for juraen til noget, der gør en reel forskel for medarbejdere og borgere? Så er det dig, vi søger! Center for Social Service
Vi søger jurist til en bred opgaveportefølje - primært i relation til den sociale lovgivning og mellemkommunale forhold på det sociale voksenområde.
Som jurist i Center for Social Service får du en central rolle i at understøtte myndighedsområdet og ledelsen i forhold til juridisk kvalitetssikring, rådgivning, vejledning, sagsbehandling samt medvirke til kontinuerlig udvikling af medarbejdernes juridiske kompetence.
Opgaverne i stillingen som jurist omfatter:
- Formidling af praksis, ny lovgivning, undervisning mv.
- Rådgivning af ledere og medarbejdere i juridiske spørgsmål vedr. socialområdet.
- Opdatering på Ankestyrelsens afgørelser, da de er væsentlige for, at vi får truffet de korrekte afgørelser i forhold til den lovgivning der er gældende for området.
- Rådgivning og sparring med ledere, koordinatorer og medarbejdere i konkrete og komplekse sagsforløb.
- At være tovholder og sparringspartner på klagesager og ankestatistik.
- Sagsbehandling af mellemkommunale sager.
- Konkret sagsbehandling i særligt vanskelige klagesager.
- Besvarelse af klager – borgmesterklager, lederklager mv.
- Besvarelse af aktindsigtssager, spørgsmål fra medier mv.
- Udarbejdelse af materiale der understøtter sagsgangene ud fra den juridiske vinkel.
- Udarbejdelse af høringssvar.
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger til politisk behandling.
- Deltagelse i tværgående magtanvendelsesudvalg.
Listen er ikke udtømmende.
Opgaverne varierer og du vil til tider bevæge dig ud på juridiske områder, hvor du måske ikke har været før. Det forventes derfor, at du har et stærkt juridisk fundament.
Du skal kunne arbejde selvstændigt men også være en holdspiller og indgå i den fælles opgaveløsning. Du evner at rådgive dine kollegaer med faglig sikkerhed, nuancer og blik for at se alternative muligheder i komplekse problemstillinger.
Om dig:
- Du er uddannet cand.jur.
- Du har interesse for - og gerne erfaring med - arbejdet indenfor det socialfaglige område, gerne fra en offentlig forvaltning.
- Du har stærke formidlingskompetencer, både skriftligt og mundtligt, med en tydelig bevidsthed om modtageren.
- Du arbejder selvstændigt og systematisk, kan prioritere tid og opgaver og har øje for hvilke opgaver der haster mest – du trives med mange bolde i luften.
- Du er udadvendt, har masser af gåpåmod og trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver.
- Du er serviceminded og sætter en ære i at samarbejde om løsninger i komplekse sager.
- Du kan se dig selv ind i kommunens værdier og afdelingens kerneopgave.
De mange og omskiftelige opgaver kræver, at du kan vige fra en planlagt dagligdag og dagsorden på grund af andre sager, som lige nu og her er vigtigere. Det er et vilkår, at du vil komme i situationer, hvor du bliver udfordret af ukendte problemstillinger, og her skal du være parat til at bevæge dig ud af de mere ukendte grene af din faglighed.
Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er det vigtigste for os, at du har engagement og lyst til at bidrage til en fælles opgaveløsning.
Hvem er vi?
Organisatorisk er stillingen placeret i Social- og Psykiatrisektoren i Center for Social Service.
Center for Social Service er et center med 28 medarbejdere og består af to myndighedsteams på det sociale voksenområde, et administrativt team, et konsulentteam og to fagkoordinatorer.
Som vores nye jurist, vil du indgå i et mindre team af konsulenter med en stor variation af kompetencer, hvor alle bidrager til at understøtte vores kerneopgave. Det er derfor vigtigt, at du også er fællesskabsorienteret og i stand til at samarbejde på tværs af fagområder.
Du får en fleksibel arbejdsplads, hvor du er omgivet af engagerede, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt og kollegialt miljø med en ledelse, der vægter dialog, tillid og anerkendelse højt.
Vi tilbyder spændende og varierende arbejdsopgaver med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder samt mulighed for at deltage i relevante eksterne kurser.
Arbejdspladsen har en fantastisk beliggenhed i Maribo tæt på motorvej og Maribo sø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og af erfaring.
Ansøgningsfristen er onsdag den 12. marts 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler den 17. marts med mulighed for en 2. samtale den 27. marts. Imellem de to samtaler vil der blive foretaget en personprofilanalyse.
Vi stiler efter ansættelse fra den 1. maj 2025.
Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest og kørekort til personbil.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og med mulighed for at arbejde hjemmefra, som udgangspunkt 1 gang ugentligt.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Center for Social Service Ann Borggaard på tlf. 24 60 53 28.