Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Pædagoger til Center for Handicap Flintebjerg Nord og Syd

Er du pædagogen, der brænder for at være med til, at understøtte den enkeltes mulighed for at leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt på egne præmisser?
Og har du mod på at udfordre din faglighed, så er du måske en af Flintebjerg Nord og Syds 2 nye pædagoger.


Center for Handicap søger pga. opnormering 2 nye pædagoger til Flintebjerg Nord og Syd.

Om Flintebjerg Nord og Syd


Flintebjerg Nord og Syd er et §105-botilbud med støtte efter §85 for borgere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Botilbuddet rummer 11 lejligheder.
Borgerne har behov for varig støtte og vejledning i forhold til dagligdags funktioner såsom personlig hygiejne, måltider, økonomi, sociale relationer samt kognitiv støtte efter behov.
I afdelingen arbejder vi ud fra en struktureret og anerkendende tilgang, hvor vi lægger vægt på relationsarbejde, forudsigelighed og udvikling – altid med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og forudsætninger.

Vi benytter LA2u, hvor vi blandt arbejder med borgerens inde-fra-perspektiv (TIP) for at forebygge vold og trusler samt fremme trivsel.
Metoden bidrager til at udvikle og styrke vores fælles faglige fundament til gavn for både borgere og personale.
Vores borgere profiterer af fysisk aktivitet i naturen, og vi søger derfor en pædagog, der har lyst til at deltage i aktiviteter såsom cykelture, gåture og andre former for fysisk udfoldelse både inde og udendørs.
Du vil komme til at arbejde i en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælper.

Vi kan tilbyde:

 
  • En grundig introduktion til opgaver og arbejdsplads
  • En arbejdsplads, hvor din faglighed og dit engagement gør en forskel
  • En tydelig pædagogisk tilgang baseret på LA2u, med fokus på læring og faglig udvikling
  • Stor indflydelse på den daglige planlægning.
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og samarbejde
  • En inddragende ledelse, hvor værdier som åbenhed, tillid og samarbejde vægtes højt.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

 
  • Er uddannet pædagog og har interesse for målgruppen
  • Har gode IT-kompetencer og evner at dokumentere fagligt på skrift
  • Er engageret og nysgerrig på at udvikle dig fagligt
  • Arbejder struktureret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har kørekort

Vi forventer at vores nye kollega:

 
  • Kan arbejde med respekt og indlevelse i den enkelte borger.
  • Har gode samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og fleksibel.
  • Har lyst samt evner at arbejde med den individuelle tilgang til borgeren.
  • Kan arbejde struktureret.
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger.

Center for Handicap


Center for Handicap er en decentral enhed under Social, Psykiatri og Handicap i Lolland Kommune. Vi yder støtte og vejledning til borgere med særlige behov. Der ydes støtte i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Tilbuddene er geografisk placeret i hele Lolland Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn i følge gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. 

Stillingen er på 37 timer og med opstart den 1. august 2026 eller snarest derefter.


Der må påregnes skiftende dag og aften vagter samt weekend og helligdagsarbejde.

Ansøgningsproces


Sidste ansøgningsfrist er d. 9.juni 2026.

Samtaler forventes afholdt d. 12. juni 2026.

Stillingen kan kun søges online, via linket forneden.

Yderligere oplysninger


Du kan finde flere oplysninger på vores hjemmeside: www.centerforhandicap.lolland.dk (lolland.dk) eller ved henvendelse til Teamleder Lene Folmann Petersen tlf. 21 17 29 88 eller mail leet@lolland.dk eller Teamleder Louise Rasmussen tlf.: 29 60 30 71 mail: louir@lolland.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
 



I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
 

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
 

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads