Vil du være med til at skabe livskvalitet og udvikling for mennesker med særlige behov – og samtidig få en hverdag med faglige udfordringer og fleksibilitet? Så er stillingen i A-huset måske noget for dig!Center for Handicap søger en pædagog til A-huset i Fuglse.
A-huset i Fuglse
A-huset er et aktivitets- og samværstilbud jfr. SEL §104. Vi har åbent i dagtimerne i hverdagene.
Vi arbejder ud fra en struktureret og anerkendende tilgang, hvor vi lægger vægt på relationsarbejde, forudsigelighed og udvikling – altid med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og forudsætninger.
Vi benytter LA2U, hvor vi blandt andet arbejder med borgerens
indefra-perspektiv for at forebygge udagerende adfærd samt fremme trivsel. Metoden har styrket vores fælles faglige fundament til gavn for både borgere og personale.
Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.
Vi arbejder bevidst med udendørs pædagogik på specialområdet, hvor vi inddrager naturen omkring os samt de grønne områder på matriklen.
Vi arbejder med musik, sang og kreative sysler.
Fleksibilitet – hvad betyder det hos os?
- Skiftende opgaver: Fra praktisk støtte i hverdagen til relationsarbejde og pædagogiske indsatser – ingen dage er ens.
- Indflydelse på arbejdstid: Vi planlægger i dialog med dig, så vi finder løsninger, der matcher både dine og vores behov.
- Mulighed for faglig udvikling: Du får indblik i forskellige metoder og tilgange, hvilket styrker din pædagogiske værktøjskasse.
Vi arbejder målrettet med faglighed
- Vi har bl.a. et igangværende projekt omkring fælles faglig dokumentation, der sikrer ensartethed og kvalitet i vores pædagogiske arbejde.
- Vi arbejder målrettet med belastningspsykologi for at skabe et sundt arbejdsmiljø og forebygge stress og udbrændthed hos medarbejdere.
Vi kan tilbyde:
- En grundig introduktion til opgaver og arbejdsplads
- En arbejdsplads, hvor din faglighed og dit engagement gør en forskel
- En tydelig pædagogisk tilgang baseret på LA2U, med fokus på læring og faglig udvikling
- Stor indflydelse på den daglige planlægning
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og samarbejde
- Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
- En inddragende ledelse, hvor værdier som åbenhed, tillid og samarbejde vægtes højt
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog og har interesse for målgruppen
- Har gode IT-kompetencer og kan dokumentere fagligt på skrift
- Har kendskab til Nexus
- Er engageret og nysgerrig på at udvikle dig fagligt
- Arbejder struktureret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Har kørekort
- Er indstillet på at deltage i kørsel af borgerne til og fra tilbuddet i minibus i arbejdstiden
- Kan arbejde med respekt og indlevelse i den enkelte borger
- Har gode samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og fleksibel
- Har lyst og evne til at arbejde med den individuelle tilgang til borgeren
- Trives i et fleksibelt og omskifteligt arbejdsliv
Vi søger en kollega, som:
- Møder borgerne med respekt, empati og faglig nysgerrighed
- Har gode samarbejdsevner og arbejder ansvarligt
- Er struktureret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Har lyst til at arbejde helhedsorienteret med borgerne
- Har lyst til at tage på turer ud af huset
Center for Handicap
Center for Handicap er en decentral enhed under Social, Psykiatri og Handicap i Lolland Kommune. Vi yder støtte og vejledning til borgere med særlige behov. Der ydes støtte i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Tilbuddene er geografisk placeret i hele Lolland Kommune.
Du kan finde flere oplysninger på vores hjemmeside:
www.centerforhandicap.lolland.dk (lolland.dk) eller ved henvendelse til Teamleder Lene Folmann Petersen tlf. 21 17 29 88 eller mail
leet@lolland.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge med opstart den 1.maj 2026 ellers snarest herefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.
Ansøgningsproces
Sidste ansøgningsfrist er d. 15. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt d. 18. marts 2026.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!