Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Sundhedsplejerske til Lolland Kommune

Er du uddannet sundhedsplejerske – eller sygeplejerske med mulighed for dispensation – og klar til en hverdag med stor selvstændighed, men også stærkt fællesskab? Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i børns og familiers liv – tæt på deres hverdag og i et meningsfuldt samarbejde med forældre og tværfaglige kollegaer

Vi søger en sundhedsplejerske pr. 1.1.2026 eller snarest derefter i en fast stilling med 32 timer ugentligt med ansættelsessted Jernbanegade 7, 4930 Maribo. 
 

Din rolle som sundhedsplejerske


Som sundhedsplejerske hos os bliver du en vigtig sparringspartner for gravide og familier med børn i alderen 0–16 år. Du vil bl.a. arbejde med:
  • Hjemmebesøg hos spæd- og småbørnsfamilier samt hjemmebesøg til tilflytterfamilier med børn under 4 år
  • Sundhedssamtaler med skolebørn
  • Opsporing og tidlig indsats med udgangspunkt i barnets sundhed, trivsel og udvikling
  • Stærkt fokus på forældreinddragelse og tværfagligt samarbejde
Du planlægger selv din arbejdsdag og arbejder primært i barnets egne omgivelser – hjemme og på skolen – hvor du også har tæt kontakt til samarbejdspartnere.

Læs mere på Lolland Kommunes hjemmeside kan der læses mere om sundhedstjenestens serviceniveau - Sundhedspleje (Lolland.dk). 
 

Hvem er vi?


Vi er et fagligt stærkt og tværfagligt team bestående af sundhedsplejersker, børneergoterapeuter og -fysioterapeuter. Vores base er et trygt fagligt fællesskab, hvor vi både lærer af hinanden og løfter i flok.

Vi er organiseret som en decentral enhed med egen ledelse i Sektoren for Børn, Unge og Familie.

Vi arbejder ud fra sundhedsfaglige metoder som ADBB, Forstå din baby og AIMS, og alle får løbende opkvalificering.
 

Vores værktøjer


Vi bruger NOVAX som elektronisk journal, og Familiedialog som digitalt samarbejdsredskab – begge systemer gør det nemt at arbejde struktureret og tæt sammen med både familier og kollegaer. Vi anvender også elektroniske spørgeskemaer kaldet BørnUngeLiv til sundhedssamtaler med skolebørn.
 

Vi tilbyder

 
  • En arbejdsplads med høj faglighed og kollegial opbakning
  • Tæt og respektfuldt samarbejde med mange faggrupper
  • Introduktionsprogram med erfaren mentor
  • Supervision – både individuelt og i grupper
  • Fokus på din faglige udvikling og relevante kurser
 

Vi søger dig, som...

 
  • Er uddannet sundhedsplejerske eller sygeplejerske med mulighed for dispensation
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og trives med frihed under ansvar
  • Brænder for faglig udvikling og tværfagligt samarbejde
  • Er imødekommende og anerkendende 
  • Har kørekort
 

Dispensation for sygeplejerske til at arbejde som sundhedsplejerske


Hvis du endnu ikke har gennemført specialuddannelsen som sundhedsplejerske, men opfylder adgangsbetingelserne, har du mulighed for at søge stillingen på dispensation.

Det er Lolland Kommune, der søger dispensationen hos Sundhedsstyrelsen, som kan godkende en midlertidig ansættelse på op til ét år.

Du kan læse mere om adgangsbetingelserne og dispensationsmuligheden her - Bekendtgørelse om specialuddannelse til sundhedsplejerske (retsinformation.dk). 

 

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Det skal bemærkes, at der vil blive indhentet straffe- samt børneattest for den person, som tilbydes stillingen.
 

Har du spørgsmål?


...så er du meget velkommen til at kontakte Tina C. Christensen, sundhedsplejerske, på mobil 20 92 58 80 og leder af Sundhedstjenesten Gitte Thorsen på mobil 20 62 02 54.
 

Ansøgningsproces


Ansøgningsfrist søndag den 9.11.2025.

Samtaler forventes at blive afholdt mandag den 17.11.2025.

Tiltrædelse 1.1.2026 eller snarest derefter.


Er du klar til at gøre en forskel, hvor dit fag virkelig betyder noget? Så glæder vi os til at høre fra dig!