Leder du efter dit første job – eller et nyt? Brænder du for at arbejde med børn og støtte deres udvikling? Kan du skabe tryghed, være tydelig og samtidig bidrage med leg og fritidspædagogik? Har du lyst til at styrke børns nysgerrighed og sociale fællesskab – og blive en del af et stærkt team?
Så er det måske dig, vi søger!Vi søger snarest mulig eller pr. 1. november 2025 – 1 pædagog til vores SFO1.
Stillingen er på 35 timer om ugen med mulighed for i perioder at arbejde fuldtid.
I vores SFO har vi fokus på at være nærværende og synlige voksne og at der tilbydes forskellige eftermiddagsværksteder med fx hal aktivitet, bål/maddag, krea eller udeliv & leg.
Som SFO pædagog vil man blive tilknyttet en klasse som primær pædagog, hvor man også vil have nogle timer i klassen.
Vi forventer, at man både kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med SFO1 teamet og kan planlægge og udføre aktiviteter, og som bidrager med faglig og kollegial sparring i det daglige arbejde og på team og personalemøder.
Arbejdstiden kan forventes at ligge alle ugens 5 dage mellem kl. 8.00 - 16.45.
Høj faglighed og højt til loftet:
SFO´en består af SFO1 for 0.-3. klasse, som holder til på skolen, og SFO2, kaldet ”Klubben” for 4.-6. klasse, som holder til i deres helt eget hus. SFO´en er en del af Søllested Landsbyordning, der består af skole, SFO og børnehaven Tryllefløjten. Der er i alt ca. 150 børn i SFO1 og SFO2.
Søllested Landsbyordning er beliggende i stationsbyen Søllested, mellem Nakskov og Maribo i naturskønne omgivelser under 45 min. fra Farøbroen.
I Søllested Landsbyordning arbejder vi bl.a. med at sikre et tværfagligt fællesskab med gode overgange for børnene, høj grad af trivsel og et godt fællesskab i - og med - nærmiljøet. Vi arbejder med positive børnefællesskaber med udgangspunkt i det fælles børne- og læringssyn, at ”Alle børn og forældre, gør hvad de kan”.
Vores pædagogiske grundlag er, at vi møder børnene anerkendende og skaber, i fællesskab og samarbejde med hjemmet, de bedste mulige betingelser for en positiv udvikling og læring i SFO´en.
Vi har høj faglighed, højt til loftet og et fantastisk forældresamarbejde. Du får gode kolleger, som ser børnene hvor de er, og som støtter det enkelte barn med at lykkes og få oplevelsen af at være værdifuld.
Vi forventer, at du som ansøger er:
- Pædagog uddannet.
- Faglig kompetent.
- Imødekommende med nærvær.
- Anerkendende og løsningsfokuseret i din tilgang til børn, forældre og kolleger.
- God til at danne relationer i børnehøjde.
- Aktiv aktør i et forpligtende samarbejde.
- Reflekterende i forhold til egen og andres praksis.
- Rummelig, omstillingsparat og god til at bidrage til fællesskabet.
- Initiativrig og ansvarsfuld.
- Kreativ, idérig og innovativ.
- Interesseret i udeliv som pædagogisk læringsrum.
Vil du vide mere...
...så er du velkommen til at kontakte SFO leder Tina Gad Olsen på mobil 23 36 37 99.
Du kan læse mere om Søllested Landsbyordning på
www.soellestedlandsbyordning.aula.dk (lolland.dk).
Ansøgningsproces:
Hvis du finder ovenstående interessant, så send os din ansøgning senest d. 15. september 2025 kl. 23.59.
Samtaler forventes at afholdes d. 22. september 2025.
Tiltrædelse snarest mulig eller pr. 1. november 2025.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest samt straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!