Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

SSA elever september 25

Kan du lide at hjælpe andre, og interesserer du dig for mennesker og sundhed? Vil du gerne tage en brugbar og praktisk uddannelse på en arbejdsplads med et godt sammenhold? Så kunne du måske være interesseret i at blive vores næste social- og sundhedsassistentelev! 

Social- og Sundhedsassistent


Lolland Kommune søger Social- og Sundhedsassistentelever til opstart den 29. september 2025.

Du vil blive uddannet i at kunne planlægge, udføre og koordinere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, som f.eks. medicinadministration, at give sondeernæring, pleje kroniske sår m.m. Arbejdsdagen er meget alsidig og kan indeholde grundlæggende sygepleje og rehabilitering i borgerens eget hjem eller i det nære sundhedsvæsen.

Uddannelsen indebærer oplæringsperioder i både kommunale oplæringssteder og oplæring på sygehuset i Nykøbing Falster samt i enten social- eller regionspsykiatrien.

Skoledelen foregår på SOSU skolen i Nykøbing F.

Optagelseskrav

 
  • Gennemført GF2 enten mod SSA eller PA-uddannelsen. Eller gennemført gymnasial uddannelse.
  • Bestået matematik på minimum 9. klasses niveau.

Vi forventer af dig, at du

 
  • Er smilende og imødekommende
  • Er interesseret i at arbejde med mennesker og lære nyt
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Kan cykle
  • Har gyldigt kørekort til alm. personbil

Løn- og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der skal afleveres straffeattest for de ansøgere, der tilbydes en elevplads.

Du har mulighed for at få voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år. Hvis du er under 25 år får du elevløn.
 

Ansøgningsproces


Lolland Kommune ansætter efter en samlet vurdering i forhold til kompetencer, skoleuddannelse, tidligere jobs, udtalelser, og om du har skrevet en god og motiveret ansøgning. Du bedes vedhæfte dokumentation for dine eksamener og erfaringer.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. august 2025.
 

Yderligere information


For yderligere oplysninger kontakt SSH/SSA-uddannelsesgruppen i Lolland Kommune på mail: sosu@lolland.dk

Du kan læse mere om Lolland Kommune på vores hjemmeside (www.lolland.dk).

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!