Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

SSH elever september 25

Vil du uddanne dig indenfor et sundhedsfag, hvor du arbejder med mennesker med fysiske og sociale vanskeligheder? Så er erhvervsuddannelsen som social- og sundhedshjælper noget for dig! 
 

Social og Sundhedshjælper 


Du vil blive uddannet til at give bistand, pleje og omsorg til mennesker, der har brug for personlig og praktisk hjælp i eget hjem eller på et plejecenter. Oplæringen foregår i Ældre & Sundhed, i enheden Personlig og Praktisk Hjælp, som omfatter plejecentre og udekørende teams.

Skoleperioderne foregår i Nykøbing F.

Uddannelsesstart er den 29. september 2025.
 

Optagelseskrav

 
  • Gennemført GF2 enten mod SSH eller PA-uddannelsen. Eller gennemført gymnasial uddannelse
 

Vi forventer af dig

 
  • At du er smilende og imødekommende
  • At du er interesseret i at arbejde med mennesker, yde omsorg og lære nyt
  • At du har gode samarbejdsevner
  • At du er fleksibel og mødestabil
  • At du er fysisk og psykisk robust
  • At du kan cykle
  • At du har gyldigt kørekort til alm. personbil

Løn- og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der skal afleveres straffeattest for de ansøgere, der tilbydes en elevplads.

Du har mulighed for at få voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år. Hvis du er under 25 år - får du elevløn.
 

Ansøgningsproces


Lolland Kommune ansætter efter en samlet vurdering i forhold til kompetencer, skoleuddannelse, tidligere jobs, udtalelser, og om du har skrevet en god og motiveret ansøgning. Du bedes vedhæfte dokumentation for dine eksamener og erfaringer.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. august 2025.

Den holdes ansættelsessamtaler den 25. august 2025
 

Yderligere information


For yderligere oplysninger kontakt SSH/SSA-uddannelsesgruppen i Lolland Kommune på mail: sosu@lolland.dk

Du kan læse mere om Lolland Kommune på vores hjemmeside (www.lolland.dk).

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig!