Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Pædagogisk assistent til Gaias vuggestue

Vil du være med til at skabe grobunden for udvikling, trivsel og dannelse og forme dem til selvstændige individer, der kan mestre det videre liv i børnehaven, skolen, uddannelse og arbejdsliv, så er Gaias vuggestue måske stedet for dig!

Vi søger en pædagogisk assistent, der har erfaring med og lyst til at arbejde med udviklingen af vores yngste børn – 0-3 år.
 

Er du dygtig til relationer og meningsfulde samspil?


Vi søger en pædagogisk assistent med en stærk relationskompetence, der er dygtig til at gå i samspil og skabe tilknytning til de mindste børn i institutionen. En PA, der kan gå ned i tempo, være til stede i relationen og bringe læring i spil i alle de små ting i hverdagen.

Vi er en mangfoldig daginstitution med ca. 44 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn fordelt på 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Vi er i alt 13 ansatte, der hver dag arbejder målrettet på at skabe gode børneliv. Stillingen vil være på 37 timer i vuggestuen.
 

Leg og legende tilgang


I Gaia har legen en central plads i vores hverdag. For os er legen en vigtig del af børnenes måde at være i verden på og dermed et vigtigt redskab til at sætte læring og udvikling i fokus. Legen understøtter, og er en vigtig del af vores pædagogiske praksis og det er ikke kun børnene, der bliver glade af at have legen i fokus. Det gør vi voksne også.
 

Legepladsen – et frirum for leg, læring og udvikling


Vi er så heldige at have en fantastisk legeplads – og den er en fast del af vores hverdag! Her får børnene frisk luft, bevægelse og masser af plads til at udforske, lege og være nysgerrige på verden omkring dem og understøttet deres motoriske udvikling.

Vi bestræber os på at være ude hver dag. Vi tror på, at udelivet skaber glade og sunde børn, og legepladsen er vores udendørs læringsrum, hvor alt fra fantasi til sociale færdigheder får lov at blomstre.
 

Vi forventer følgende af dig:

  • Du er uddannet pædagogisk assistent
  • Du har lyst til leg og legende tilgang
  • At du har en stærk relationel kompetence
  • Du kan understøtte børns udvikling sammen med forældre og kollegaer
  • Du er stærk i forældresamarbejde
  • Du sætter spot på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Du er stærk og konsekvent i dit anerkendende relations arbejde
  • Du kan anvende digitale værktøjer i forskellige opgaveløsninger
  • Du arbejder målrettet ud fra De Nye Styrkede Læreplaner
  • Du er fleksibel, ansvarsbevidst og rummelig, og du er indstillet på at vi løfter gennem fællesskabet

Vi tilbyder:

  • At du vil blive en del af en kollegagruppe, der har høj faglighed, masser af humor og plads til forskellighed.
  • En arbejdsplads der arbejder med udvikling, refleksion og legende tilgang.
  • skønne unger, der beriger dit liv hver dag.
 

Er du nysgerrig efter at vide, hvad lokalsamfundet har at byde på?


Vi vil også gerne høre fra ansøgere, der drømmer om at arbejde og bosætte sig i Lolland Kommune. Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købsstader, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle.

Du kan læse mere om at bosætte dig i Lolland Kommune og om mulighederne for job til dine nærmeste via linkene nedenfor:

Lolland Lever Livet (Lolland.dk)
Fleksible udlejningsregler (Lolland.dk)
 

Interesseret?


Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte os samt evt. aftale et besøg. Du kan ringe til leder Betina Bjærge på tlf.  +45 23 45 89 27.
 

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen er med ansættelse snarest muligt eller pr. 1. oktober 2025

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- samt straffeattest på den person, som tilbydes stillingen. 
 

Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er fredag den 15. august 2025. 

Samtaler forventes afholdt fredag den 22. august 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!