Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

2 dagplejepædagoger søges til Lolland Dagpleje

Er du en dedikeret pædagog med lyst til at styrke den pædagogiske kvalitet i Lolland Dagpleje? Brænder du for at gøre en forskel for de mindste børn og deres familier – og ønsker du at arbejde i en organisation, hvor tidlig indsats, udvikling, kvalitet og faglighed er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som én af vores to nye dagplejepædagoger i Lolland Dagpleje!

Ansættelse af 2 dagplejepædagoger i Lolland Dagpleje er et nyt tiltag for at styrke den pædagogiske faglighed og sikre en fortsat udvikling af kvaliteten. Vi leder efter pædagoger der er engageret og anerkendende, nysgerrige og motiverende, og som har blik for både det enkelte barn og børnegruppen.
 

Om os


I Lolland Dagpleje har vi høje ambitioner for det pædagogiske arbejde. Vi er stolte af vores stærke faglige fællesskab og samarbejder målrettet om at skabe trygge, udviklende og lærende miljøer for 0-3-årige børn. Vi tror på, at små børn trives og udvikles bedst i nære relationer og overskuelige rammer og det er dagplejen en helt særlig ramme for.

Vi arbejder med KIDS dagpleje – et forskningsbaseret redskab til vurdering og udvikling af den pædagogiske kvalitet. KIDS indgår i eksternt udførte tilsyn, og som dagplejepædagog får du en vigtig rolle i opfølgningen på tilsynene i tæt samarbejde med dagplejerne, som er den vigtigste ressource i børnenes hverdag.

Lolland Dagpleje bliver pr. 1/10-2025 organiseret med:
  • 1 dagplejeleder, 3 afdelingsledere i 3 teams
  • 2 dagplejepædagoger
  • 65 dagplejere i eget hjem
  • 4 gæstehuse med gæstepleje og i to af husene også stordagpleje - i alt 15 dagplejere
  • Administration bestående af 2 medarbejdere, der også varetager morgentelefonen
Derudover har vi et meget tæt samarbejde med PPR, hvor vi pt. har 3 medarbejdere der har virke i dagplejen, 2 specialpædagogiske praksisvejledere ift. tidlig indsats, og 1 konsulent ift. til samspil og leg.
 

Dine opgaver

 
  • Sparrings- og vejlednings besøg hos dagplejere i eget hjem, i gæstehuse, stordagpleje og legestuer
  • Følge op på KIDS-tilsyn, støtte, guide og vejlede dagplejerne i at udvikle den pædagogiske kvalitet i deres praksis ift. til relationer, samspil og leg, fysiske indretning og læringsmiljøer
  • Bidrage til implementering af styrkede pædagogiske læreplaner, sprogindsatser (Sprogtrappen), dialogredskabet og digitale redskaber som fx Aula
  • Opstart, støtte og vejledning af nye dagplejere
  • Indgå i tæt samarbejde med afdelingslederne og dagplejeleder
  • Indgå i tæt tværfagligt samarbejde med PPR og andre faggrupper
 

Vi forventer, at du

 
  • Er uddannet pædagog gerne med nogle års erfaring, heurnder erfaring med det pædagogiske arbejde med børn 0-3 år
  • Har stor viden om og interesse for tidlig indsats i pædagogisk kvalitet og udvikling
  • Er nysgerrig, lyttende og reflekterende i din tilgang til faglig dialog og ser evaluering som en vigtig del af det at udvikle
  • Er god til at danne relationer og har en anerkendende tilgang til børn og voksne, herunder et positivt børne- og menneskesyn
  • Har voksenpædagogisk erfaring, det er en fordel, men ikke et krav
  • Har kendskab til at arbejde med KIDS som pædagogisk redskab og værktøj, det er en fordel men ikke et krav
  • Har kendskab til arbejdet med Sprogtrappen, som anvendes i sprogarbejdet og muligvis har kendskab til dialogredskabet (Hjernen & Hjertet) som anvendes i det pædagogiske arbejde, det er en fordel men ikke et krav
  • Er sikker i både mundtlig og skriftlig formidling
  • Er selvstændig, struktureret, fleksibel og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag, hvor du vil skulle besøge flere dagplejere hver dag
  • Er tryg ved at bruge IT og ser digitale løsninger som en del af din hverdag
  • Har kørekort og bil (forvent en del kørsel som afregnes med Statens takst)
 

Vi tilbyder

 
  • Et stærkt og udviklingsorienteret fagligt læringsmiljø med fokus på tidlig indsats og pædagogisk kvalitet
  • En kollegial kultur præget af faglig nysgerrighed, gensidig sparring og et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bidrage til gøre en reel forskel i børn og familiers liv
  • Løbende kompetenceudvikling – bl.a. med fokus på KIDS, sprogtrappen, dagpleje- og voksenpædagogik
  • En fleksibel hverdag med stor selvstændighed, og hvor du selv skal kunne planlægge og tilrettelægge din hverdag
  • Et arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet og hvor vi har en uformel tone
  • 30-37 timer, vi er fleksible ift. den rette kandidats ønsker
 

Løn og ansættelsesvilkår


Begge stillinger er på 30-37 timer pr. uge med tiltrædelse efter aftale.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
 

Ansøgningsproces


Send din ansøgning og CV senest 12. august 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19/8-25 og med mulighed for 2. samtale d. 22/8-25.
 

Spørgsmål? 


Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte dagplejeleder Ulla Håkonsson på uhako@lolland.dk eller mobil 23 70 58 27 (sommerferie i uge 29-32) eller kontakt afdelingsleder Gitte Stryger gikst@lolland.dk eller mobil 23 47 50 33 (sommerferie i uge 26 + 29)


Vi ser frem til at modtage din ansøgning!