Brænder du for at gøre en forskel i et ungt menneskes liv? Har du erfaring med specialpædagogik og trives du i et tæt teamsamarbejde, hvor relation, struktur og tryghed er nøgleord? Så er det måske dig, vi mangler!Vi søger en engageret og fagligt reflekteret pædagogisk medarbejder til at yde støtte til en udskolingselev i vores skoletilbud i Nakskov. Stillingen er på fuld tid og indebærer et tæt samarbejde med et fast team, hvor I sammen arbejder med elevens trivsel, udvikling og læring – både fagligt og socialt.
Om opgaven
Du vil blive en del af en lille og dedikeret personalegruppe, hvor opgaven er at støtte en enkelt elev med særlige behov i hverdagen. Opgaven kræver nærvær, tålmodighed, tydelighed og evnen til at skabe tillidsfulde relationer. Der arbejdes ud fra en struktureret og forudsigelig tilgang med fokus på elevens ressourcer og potentialer.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med specialpædagogik og arbejdet med elever med særlige behov
- Har en rolig, tydelig og anerkendende kommunikationsform
- Har viden om eller interesse for neuroaffektiv udviklingspsykologi, Low Arousal
- Kan samarbejde tæt med både kolleger og forældre
- Kan bevare overblikket i pressede og uforudsigelige situationer
- Har blik for både elevens læring og trivsel
- Er stabil og møder med et positivt og engageret mindset
Vi tilbyder:
- En spændende og meningsfuld hverdag, hvor du virkelig gør en forskel
- Tæt kollegial sparring og fagligt stærkt samarbejde
- Mulighed for supervision og faglig udvikling
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Rikke Sigrid Rosengren på tlf. 20 59 97 17.
Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Ansøgningsfristen er fredag den 13. juni 2025.
Ansættelse pr. 1. august 2025.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest på vedkommende, som tilbydes stillingen.
Hvis du kan se dig selv i rollen og ønsker at være med til at skabe en tryg, udviklende og lærerig hverdag for en elev med særlige behov – så glæder vi os til at høre fra dig!