Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Specialskolen Lolland søger pædagogiske medarbejdere

Er du lærer, pædagog eller pædagogisk assistent? Og brænder du for special pædagogik og relations arbejde? Ønsker du at arbejde tæt med én elev og gøre en reel forskel i dennes hverdag? Så er du måske den, vi leder efter!
 

Vi søger pædagogiske medarbejdere til en særlig opgave med fokus på trivsel og udvikling


Vi søger engagerede og fagligt reflekterede medarbejdere til en særlig individuel opgave. Stillingen indebærer tæt samarbejde i et mindre dedikeret team, hvor I har ansvaret og opgaven med at arbejde med én elevs sociale, emotionelle og faglige udvikling – med afsæt i en neuroaffektiv tilgang.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i elevens interesser, ressourcer og udviklingspotentiale – og tænkes projektorienteret og tematisk.
 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med specialområdet.
  • Kan agere med professionel følelsesmæssig neutralitet og samtidig udvise en høj grad af omsorg.
  • Er pædagogisk tydelig – du kommunikerer klart, roligt og forudsigeligt og skaber trygge rammer for eleven.
  • Kan arbejde med udgangspunkt i en neuroaffektiv tilgang, hvor følelsesmæssig regulering og tilknytning er centrale elementer.
  • Kan arbejde struktureret og systematisk.
  • Kan bevare ro og professionalisme i pressede og uforudsigelige situationer.
  • Har blik for skolens dobbeltopgave: både læring og trivsel.
 

Vi tilbyder dig:

 
  • Regelmæssig supervision.
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel hver dag.
  • Tæt kollegial sparring og et stærkt netværk på tværs af Specialskolens matrikler.
 

Har du spørgsmål?


Du er meget velkommen til at kontakte afd. leder Linda Fausing for yderligere oplysninger om stillingen på tlf.: 21 99 64 66

 

Ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfristen er mandag den 16. juni 2025.

Samtaler vil blive afholdt løbende, dog senest uge 26.

Ansættelse pr. 1. august 2025.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest på vedkommende, som tilbydes stillingen.

Mødetiden vil være mellem 07.30 og 16.00. Arbejdsstedet er Pederstrupvej 22, 4913 Horslunde.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!