Gå til sidens indhold

Lolland Kommune

Lolland Kommune

Specialskolen Lolland søger lærer til Centerafdelingen i Maribo

Brænder du for specialundervisning og stærke fællesskaber? Har du lyst til at gøre en reel forskel for børn, der har brug for noget særligt?
Er du engageret, fleksibel og fagligt dygtig – og trives du i et struktureret, omsorgsfuldt miljø med fokus på relationer og udvikling?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye lærer på Specialskolen Lolland, Centerafdelingen i Maribo.

 

Om os


Specialskolen Lolland er et skoletilbud for børn fra 0.-9. klasse, som har behov for en særlig indsats for at kunne udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Børnene kan have diagnoser som autisme og ADHD og har generelle svære indlæringsvanskeligheder og har ofte udfordringer med trivsel, adfærd og kontakt.

Vi arbejder i mindre grupper, typisk med 4-7 elever og 2-3 voksne i teamet. Vi arbejder ud fra en struktureret tilgang med tydelighed, forudsigelighed og et stort fokus på relationsdannelse. Vores praksis bygger på low arousal, neuroaffektiv tænkning og Ross W. Greens grundtanke om, at "børn gør det godt, hvis de kan".
 

Hvem er du?


Vi søger en lærer, der:
  • Kan undervise elever med særlige behov i både faglige og sociale kompetencer
  • Har erfaring med eller interesse for specialpædagogik og differentieret undervisning
  • Er tydelig, rolig og relationskompetent – og ser forældresamarbejde som en styrke
  • Har mod på at arbejde med en elevgruppe, der stiller krav til din faglighed, tålmodighed og evne til at tænke kreativt og løsningsorienteret
 

Vi tilbyder

 
  • Et tæt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok
  • En arbejdsplads, hvor struktur, humor og gensidig respekt præger hverdagen
  • Tid til forberedelse, sparring og fælles refleksion i det daglige samarbejde
  • En vigtig rolle i et professionelt team med både lærere, pædagoger og SFO-medarbejdere
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor din indsats gør en forskel

Som medarbejder på Specialskolen Lolland vil du komme til at arbejde tæt sammen med dit team, relevante fagpersoner og ledelsen. Dit professionelle sparringsrum vil primært være i dette regi, hvor du sammen med kolleger reflekterer over praksis og tilrettelægger den bedst mulige indsats for eleverne.
 

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen er fuld tid og ønskes besat pr. 1. august 2025

Der ydes et årligt specialundervisningstillæg på 18.600 i 00-niveau
 

Ansøgningsproces 


Ansøgningsfrist er søndag den 15. juni 2025

Samtaler afholdes løbende
 

Vil du høre mere?


Kontakt Skoleleder Vikki S. Jensen på tlf. +45 24 20 95 17

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!