Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Vil du være med til at skabe gode måltider for vores beboere?

Vordingborg Madservice, er et fællesskab af 9 produktionskøkkener i Vordingborg Kommune der primært producerer mad til ældre. Vi søger en ernæringsassistent eller kok primært til vores køkkenteam på Ulvsund Plejecenter

Hos os er maden en vigtig del af beboernes hverdag og livskvalitet. Vi søger derfor en engageret kollega der har lyst til at være med til at tilberede velsmagende måltider til vores 60 beboere samt komponenter til 3 plejecentre i kommunen uden egen køkkenproduktion.

Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet ernæringsassistent eller kok, meget gerne med kendskab til mad til ældre.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Kan lide at lave mad fra bunden og bruge sæsonens råvarer.
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og værdsætter godt kollegaskab.
  • Er stabil og tager ansvar for dine opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse blandt andet være:
  • Tilberedning af velsmagende og indbydende mad og herunder være med til at sikre at borger med særlige behov også bliver tilgodeset.
  • Skabe gode oplevelser for vores beboer – både i maden og i mødet med dem.
  • Deltage i rengøring og orden i køkkenet
  • Egenkontrol og styr på hygiejnen
     
Vi tilbyder:
  • En stilling på 37 timer, eller mindre, hvis det ønskes.
  • En hverdag med forskelligartede opgaver, ansvar og medindflydelse
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, trivsel og mennesker, hvor vi hver dag gør vores bedste for at holde den gode tone
  • Arbejdstid mellem kl.7:00 og 19:00, efter vagtplan, der skal forventes weekendvagt hver anden weekend, samt helligdage.
     
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV via Vordingborg Kommunes hjemmeside

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Katrine Skovgaard Rasmussen tlf. 55 36 46 29 eller Birgit Vallebo tlf. 55 36 39 79
Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026. Samtaler er planlagt til d. 8. oktober 2026.
Tiltrædelse: 1. november 2026 Eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der vil blive forlangt Straffeattest


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!