Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Vi søger en social- og sundhedshjælper til Helhedsplejen Præstø - hos os står du aldrig alene

Har du lyst til en hverdag, hvor du både får brugt din faglighed, gør en forskel for ældre borgere og bliver en del af et team, hvor man hjælper hinanden?

I Helhedsplejen Præstø tror vi på, at en god arbejdsdag bliver bedre, når vi løfter i flok. Vi har plads til grin og godt humør, men vi tager også vores faglighed og ansvar for borgerne alvorligt.

En arbejdsplads, hvor du bliver en del af et team
Helhedsplejen Præstø består af to teams, som dækker områderne omkring Præstø/Jungshoved og Bårse/Lundby.

Du bliver tilknyttet ét team. Det betyder, at du får mulighed for at lære både borgere og kolleger godt at kende og skabe kontinuitet i din hverdag.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper. Du får derfor kolleger omkring dig, som du kan sparre med – blandt andet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, visitatorer og rehabiliteringsterapeuter.

Vi arbejder med helhedspleje med afsæt i den nye ældrelov og har fokus på at skabe faglighed, kvalitet og arbejdsglæde i hverdagen.

Hvordan ser din hverdag ud?
Din arbejdsdag foregår primært ude hos borgerne, og dagene er sjældent ens.

Vi starter vagten med et fælles triagemøde, hvor vi sammen ser på borgere, der har ændringer i deres tilstand, og planlægger den rette indsats.

Dine opgaver vil blandt andet være: Personlig pleje, praktisk hjælp, forebyggelse og tidlig opsporing. Du støtter borgeren i at bruge egne ressourcer og bevare mest mulig selvstændighed. Dokumentation og faglig opfølgning er også en del af den daglige opgave.

Efter oplæring er der også mulighed for at blive opkvalificeret til sundhedslovsopgaver i ukomplicerede forløb.

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Vi sørger for en grundig introduktion, mentorordning og mulighed for sparring, så du kommer godt ind i både opgaverne og fællesskabet.

Vi arbejder i NEXUS, som du naturligvis bliver introduceret til, og vi tilbyder også forflytningskursus.

Har du erfaring som oplæringsvejleder for elever, er der mulighed for at bringe den erfaring i spil hos os.

Det får du hos os:
  • En varieret arbejdsdag, hvor du gør en reel forskel for borgerne
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til både faglig sparring og humor
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine sundhedsfaglige kompetencer
  • Grundig introduktion og en mentor, når du starter
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • En synlig og engageret ledelse, som er tæt på medarbejderne og hverdagen
  • Mulighed for at få indflydelse på dit timetal
Vi er i gang med at bygge videre på en endnu stærkere helhedspleje, og her får du mulighed for at være med.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med medarbejderne.

Vi tror, du vil passe godt ind hos os, hvis du:
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Har lyst til at arbejde med ældre borgere
  • Trives med en rehabiliterende tilgang, hvor vi ser på borgerens ressourcer og muligheder
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
  • Har lyst til at dele din viden og også tør spørge om hjælp, når du har brug for det
  • Prioriterer faglig dokumentation
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Har kørekort

Praktisk om jobbet
  • Arbejdstid: Primært dagvagt – med mulighed for enkelte aftenvagter, hvis du ønsker det
  • Timetal: Efter aftale
  • Weekend: Arbejde hver anden weekend
  • Opstart: Senest 1. december 2026
  • Ansøgningsfrist: 4. oktober 2026

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores områdeledere
Rikke Jensen, tlf. 55 36 31 17 eller Jeanette Trebbien Andersen, tlf. 55 36 31 19

Vi glæder os til at høre fra dig!


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!