Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Kulsbjerg skole søger faglig stærk og relationskompetent udskolingslærer

På Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling, søger vi pr. 1. november 2026, og gerne tidligere, en engageret matematiklærer til udskolingen til en fast fuldtidsstilling.

Om skolen
Kulsbjerg Skole har ca. 580 elever fordelt på to matrikler, én i Nyråd med 0.-6. klasser og én i Stensved med 0.-9. klasser. Skolen har engagerede forældre, og området er kendetegnet ved et aktivt foreningsliv.

Skolen er trinopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling og har specialklasser fordelt i tre grupper. Der er ca. 65 medarbejdere fordelt på de to matrikler. Der arbejdes i klasseteam og trinteam, hvert trin har en teamkoordinator.

I dette skoleår vil personalet være optaget af at fortsætte skolens fokus på udvikling af naturfaglige læringsmiljøer, af dysleksivenlig undervisning og brobygning mellem skolens to afdelinger, og der tilføjes yderligere et kompetenceløft for alle undervisere i bevægelse i undervisningen og udvikling af professionelle læringsfællesskaber for alle team.

Udskolingen på Kulsbjerg Skole
I udskolingen arbejder vi med dynamisk holddeling af klasserne baseret på didaktiske, pædagogiske og niveaumæssige prioriteter - altid med fokus på elevernes læring og trivsel.

Bliver du en del af vores hold, kan du forvente et teamsamarbejde, der afsætter tid til fælles forberedelse, som er støttet af dygtige vejledere, og som arbejder tæt med en nærværende ledelse.

Vi arbejder i selvstyrende team om kerneopgaven, vi er engagerede og har positive forventninger til hinanden og til eleverne.

Ønskeliste til dig som ny kollega
Du er:
  • uddannet til at være matematiklærer i udskolingen
  • faglig stærk og interesseret i aldersgruppen i udskolingen
  • byder ind med andre spændende fag, som vi vil forsøge at passe ind i dit skema
  • dygtig til relationsarbejde
  • en god samarbejdspartner, som er klar til at styrke det team, du bliver en del af
  • struktureret og forudsigelig, men også fleksibel
  • kreativ og engageret

Ansøgningsfristen er d. 25. september 2026. Der inviteres til samtale d. 28. september og samtalerne finder sted d. 29. september på Stensved afdeling.

Hvis du vil høre mere om stillingen, eller hvis du ønsker at besøge skolen, kan du henvende dig til viceskoleleder og afdelingsleder i udskolingen Christian Lemvig Jørgensen på 29 60 91 80 eller til skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen på 23 80 40 70.


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!