Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Børnerådgivere til Børn og Familie i Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune søger 2 engagerede og fagligt stærke børnerådgiver til faste stillinger i vores Myndighedsafdeling for Børn og Familie.

Den ene stilling er til vores Frontteam, som modtager alle underretninger, 24 timers-vurderer, screener og varetager nye sager, som kalder på tidlig forebyggende indsats. I fronten er ligeledes ansat en forebyggende familierådgiver, som kan tilbyde kortere samtaleforløb til familier, jf. Barnets Lov § 30.

Den anden stilling er til vores ene børneteam, som varetager sagsbehandlingen i sager med § 32 indsatser, herunder udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, afdækninger, opfølgninger og anbringelsessager mv.

Hos Børn og Familie vægter vi fællesskab, faglighed og tillid. Vi arbejder systematisk og løsningsfokuseret – med barnet i centrum.
Børn og Familie er organiseret under center for Sundhed, børn og familie. Børn og Familie består af en myndighedsafdeling og en udførerafdeling, samlet under samme leder.

I Børn & Familie arbejder vi med børn i aldersgruppen 0-14 år og afdelingen består af omkring 50 engagerede medarbejdere fordelt i 7 teams med to teamledere: En modtagelse, 3 sociale børneteams, et handicapteam, et team af anbringelseskonsulenter samt et administrativt team
Vores ambition er at levere social forvaltning af høj faglig kvalitet, hvor vi sammen på tværs af roller og kompetencer, arbejder mod samme mål – herunder at sikre børn, unge og deres familier støtte til at stå på egne ben.

Vi har til huse i naturskønne Præstø. Det er forventningen at vi i løbet af 2027, skal flytte til det nybyggede rådhus i Vordingborg by.

I Vordingborg kommune arbejder vi ud fra fem grundlæggende pejlemærker:

HJEMMEBASERET – Fordi hjemme er bedst, undtagen i helt særlige tilfælde
NETVÆRK – Fordi lokalmiljøet og den nære familie er guld værd for et barn eller en ung
LØFT – Fordi alle bør føle sig hørt og set, og fordi vi vil holde fokus på det som virker!
EFFEKT – Fordi det er vigtigt, at det vi gør virker for barnet eller den unge
ØKONOMI – Fordi der skal være noget til alle

Vi arbejder løsningsfokuseret og vægter inddragelse af børnene og deres familier højt.

I børn og familie, vægter vi tidlig indsats højt og har bl.a. et tværfagligt Baby1000-team, som varetager sagsbehandlingen lige fra graviditet og de første 1000 dage af barnets liv.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
  • Rådgivning og støtte til børn og deres familier.
  • Fremskudte børnesamtaler.
  • Udarbejdelse af afdækninger, børnefaglige undersøgelser, ”barnets plan” og indstillinger til Børn – og ungeudvalget samt opfølgning på indsatser.
  • Samarbejde med udfører, Ungecenter, skoler, daginstitutioner og andre relevante aktører.
  • Deltagelse i tværfaglige møder og bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde.

Vi forventer, at du:
  • Har en relevant uddannelse – som socialrådgiver eller socialformidler.
  • Besidder stærke faglige kompetencer og erfaring med myndighedsarbejdet ift. børn, unge og deres familier og forvaltning af Barnets Lov.
  • Er god til at skabe relationer og har en empatisk, inddragende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet.
  • Er en teamplayer, der trives i et tværfagligt miljø, hvor barnets behov er i fokus.
  • Kan arbejde struktureret og holde fokus på opgaven.
  • Har et øje for og respekt for roller og bidrager til at spille børn, unge, forældre, kolleger og samarbejdspartnere så gode som muligt, så de kan bidrage til løsningerne.
     
Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende stilling i en kommune med fokus på faglig udvikling, en fælles kerneopgave og et godt arbejdsmiljø.
  • Mentorordning.
  • Sagssupervision.
  • Frihed under ansvar med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og mulighed for hjemmearbejde.
  • Et stærkt og engageret team af kolleger, jurist, anbringelseskonsulenter, administrative kolleger samt nærværende ledere.
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, humor og ikke mindst torsdagskage.

Ansøgningsfrist: 27.09.2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29.09.2026.

Til besættelse 01.11.2026 eller hurtigst muligt.

Stillingerne er faste stillinger på 37 timer pr. uge.

Såfremt du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Linda Spence på mobil 40 33 64 84 eller teamleder Malene Skott på mobil 20 17 08 66.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!