Trives du i en hverdag med tempo, variation og komplekse borgerforløb? Har du et skarpt klinisk blik og lyst til at gøre en forskel for borgere i rehabilitering og pleje? Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedsassistent i dagvagt på Skovbo.På Rehabiliteringscenter Skovbo bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret team, der hver dag arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for borgernes rehabilitering, pleje og trivsel.
Vi søger en social- og sundhedsassistent i dagvagt. Timetal og ansættelsesvilkår aftales nærmere.
Om stillingenSom social- og sundhedsassistent på Skovbo får du en central rolle i borgernes hverdagsliv og rehabiliteringsforløb. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og borgerens ressourcer er omdrejningspunktet for vores indsats.
Vi står foran en spændende udvikling, hvor Skovbo pr. 1. januar 2027 får en endnu mere central rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Med sundhedsreformen og regionens overtagelse af myndighedsansvaret bliver vi en nøgleaktør i behandlingen af borgere på de kommende SOP (Sundheds og omsorgspladser). Det giver nye muligheder for at styrke kvaliteten og skabe endnu mere sammenhængende borgerforløb.
Vi modtager borgere med komplekse plejebehov, blandt andet på midlertidige ophold, akutstuer og rehabiliteringspladser. Mange af vores borgere har neurologiske problemstillinger, herunder erhvervet hjerneskade.
Vi søger en kollega, som- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har et højt fagligt niveau og arbejder med kvalitet i opgaveløsningen
- Har blik for både pleje, rehabilitering og sundhedsfaglige indsatser
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og komplekse borgerforløb
- Kan prioritere opgaver og bevare overblikket i en travl hverdag
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver
- Bidrager positivt til det faglige og sociale fællesskab
- Er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være- Varetage pleje- og omsorgsopgaver med fokus på rehabilitering og borgerinddragelse
- Observere, vurdere og reagere på ændringer i borgernes tilstand
- Medicinhåndtering efter gældende retningslinjer
- Dokumentation og opfølgning på sygepleje- og plejefaglige indsatser
- Koordinering af indsatser omkring borgerforløb
- Samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, læger og øvrige samarbejdspartnere
- Deltagelse i tværfaglige møder og rehabiliteringsforløb
- Bidrage til høj kvalitet, kontinuitet og tryghed for borgerne
- Samt varetage opgaver uddelegeret af sygeplejersker
Hos os får du- En grundig introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, kvalitet og læring
- Mulighed for kompetenceudvikling gennem undervisning, kurser og faglig sparring
- Dygtige og engagerede kollegaer, som hjælper og støtter hinanden
- Stor indflydelse på eget arbejde og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil
- En arbejdsplads med en hjemlig og hyggelig atmosfære
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for borgerne hver dag
Om SkovboRehabiliteringscenter Skovbo er en del af Helhedsplejen i Ældreliv og Rehabilitering i Vordingborg Kommune.
Vi har aktuelt 29 boliger fordelt på:
- Pladser til avanceret genoptræning, primært for borgere med erhvervet hjerneskade
- Midlertidige pladser
- Akutstuer
- Almindelige plejeboliger
Pr. 1. januar 2027 vil der blandt de 29 aktuelle boliger være 18 SOP-pladser.
Når vi yder pleje og omsorg til vores borgere, arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på det enkelte menneskes ressourcer, ønsker og muligheder.
Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt fysio- og ergoterapeuter, som sammen skaber helhedsorienterede og sammenhængende borgerforløb.
Vil du være med?Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre, hvordan du kan bidrage til at skabe et trygt, værdigt og fagligt stærkt tilbud til vores borgere.
Stillingen er primært i dagvagt med ansættelse pr. 01.11.26 eller snarest derefter.
Sidste frist for at sende ansøgningen er d. 31.08.26.Har du lyst til at høre mere om stillingen eller om Skovbo, er du meget velkommen til at kontakte plejecenterleder
Freia på telefon
55 36 44 00.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!