Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Chauffør og gør-det-selv flexjobber til Vordingborg Bibliotekerne

Vordingborg Bibliotekerne søger en medarbejder i flexjob til en kombineret stilling som chauffør og praktisk gør-det-selv-medarbejder. Du bliver en vigtig del af bibliotekets daglige drift, hvor du både sørger for, at materialer kommer sikkert ud i hele kommunen, og hjælper med en bred vifte af praktiske opgaver i huset.

Arbejdsopgaver:
  • Kørsel af børnehavebiblioteker: Du henter og bringer børnehavebiblioteker fra Vordingborg Bibliotek til 17 institutioner rundt i kommunen. Opgaven løses ca. hver 3. uge og tager omkring 6 timer pr. gang.
  • Materialekørsel til bibliotekspunkter: Du bringer reserverede bøger ud til kommunens bibliotekspunkter og tager afleverede materialer med retur til Vordingborg Bibliotek. Opgaven løses to dage om ugen og tager ca. 2,5 time pr. gang.
  • Praktiske gør-det-selv-opgaver: Du hjælper med forskellige praktiske opgaver i biblioteket – f.eks. at bygge udstillinger til biblioteksrummet, reparere inventar (som en sofa, der er gået i stykker) og flytte inventar og møbler.
  • Øvrige praktiske opgaver efter aftale
     
Vi lægger vægt på, at du:
  • Har kørekort og egen bil, der kan stilles til rådighed for kørselsopgaverne
  • Er praktisk anlagt og godt kan lide at løse "gør-det-selv"-opgaver
  • Møder stabilt og er ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret efter aftale
  • Er imødekommende og samarbejdsorienteret
     
Om stillingen:
  • Stillingen er et flexjob, og arbejdstiden tilrettelægges i dialog med dig – måske 7-10 timer/ugen – med mulighed for flere timer senere
  • Det primære arbejdssted er Vordingborg Bibliotek, dog kan der være opgaver på bibliotekerne i Præstø, Lundby og Stege, og kørselsopgaverne kan være i hele kommunen
  • Du skal have egen bil til rådighed for opgaven. Der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler. Ved større opgaver skal kommunens varebil anvendes.
  • Tiltrædelse gerne 1/9-26
     
Om ansøgningsprocessen:
  • Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 35.
  • Ansøgning: Ansøgninger accepteres kun via ansøgningsmodulet.
  • Kontakt: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bibliotekschef Henning Schmidt på tlf. 20 33 92 77.

Om Vordingborg Bibliotekerne:
Vordingborg Bibliotekerne er et dynamisk og åbent bibliotek, der arbejder for at skabe læring, oplevelser og fællesskaber. Vi er en central del af lokalsamfundet og lægger stor vægt på dialogbaserede samarbejder, digital udvikling og kulturelle initiativer.

Bliv en del af vores team – sammen gør vi en forskel!


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!