Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Skal du være vores nye kollega, her på Fanefjord Plejecenter?

Faglært social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt – eller en kombination af dag- og aftenvagter.

Foretrækker du aftenvagter, hvor der er tid til nærvær, faglighed og gode kollegaer? Og kunne du samtidig se fordelen i enkelte dagvagter indimellem? Så har vi måske den rette stilling til dig.

På Plejecenter Fanefjord søger vi en faglært kollega, der vil være med til at skabe trygge, meningsfulde og gode timer for vores beboere. Vi er et hus, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd med humor, samarbejde og hjælpsomhed.

Om stillingen
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en stilling på 28 timer ugentligt. Stillingen kan tilrettelægges som primært aftenvagt eller som en kombination af dag- og aftenvagter – afhængigt af dine ønsker og vores fælles planlægning. Der arbejdes hver 2. weekend. Hos os afspadseres søndagstillægget, hvilket giver mulighed for en længere sammenhængende frihedsperiode cirka hver 8. uge.

Eksempel på vagtplan ved primært aftenvagt:

Uge 1
  • Mandag, tirsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 14.00–22.00 / 15.00–23.00
Uge 2
  • Onsdag og torsdag kl. 14.00–22.00 / 15.00–23.00
Der kan forekomme ændringer ved ferie og sygdom, ligesom der er mulighed for ekstravagter efter ønske.

Om os
Plejecenter Fanefjord ligger i Askeby på Møn – omgivet af smuk natur og kun cirka 15 minutter fra motorvejen.

Vi har 36 faste beboere og 3 midlertidige pladser. Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor både faglærte og ufaglærte medarbejdere arbejder tæt sammen om at skabe livskvalitet, tryghed og gode hverdage for vores beboere.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes sammen. Derfor vægter vi samarbejde, respekt, humor og en positiv omgangstone højt – også når dagen bliver travl, og kaffen når at blive kold.

Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • Trives med ansvar og selvstændighed
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Møder beboere, pårørende og kollegaer med respekt og anerkendelse
  • Har lyst til at bidrage til et stærkt fagligt fællesskab
  • Er initiativrig og bidrager positivt til arbejdsmiljøet

Det får du hos os
  • En grundig introduktion og gode kollegaer, der hjælper dig godt i gang
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og ordentlighed
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer
  • En arbejdsplads, hvor du gør en reel forskel hver eneste dag
  • Arbejde med MyMedCards og MySkills
  • Kollegaer, der både tager fagligheden seriøst – og stadig kan grine af en dårlig vittighed sidst på aftenen

Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte plejecenterleder Louise Nybo på telefon 55 36 40 50 eller mail lnyb@vordingborg.dk.
Du er også velkommen til at besøge os og møde dine kommende kollegaer, inden du sender din ansøgning.

Ansættelse og ansøgningsfrist
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 28. juni 2025.
Samtaler afholdes løbende.


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!