Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Børnehandicaprådgiver til Børn og Familie i Vordingborg Kommune

Er du motiveret og passioneret omkring myndighedsarbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser og vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer for børnene og deres familier? Du har mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor professionelt samarbejde, høj kvalitet og trivsel vægtes højt.

Om stillingen: Vordingborg Kommune søger 1 engageret og fagligt stærk børnehandicaprådgiver til vores myndighedsafdeling for Børn og Familie.
Team Special består af 7 engagerede børnehandicaprådgivere, 1 studentermedhjælper samt 1 teamleder.

Hos Børn og Familie vægter vi fællesskab, faglighed og tillid. Vi arbejder systematisk og løsningsfokuseret – med barnet i centrum.
Børn og Familie er organiseret under center for Sundhed, børn og familie. Børn og Familie består af en myndighedsafdeling og en udføreafdeling, samlet under samme leder.

I Børn & Familie arbejder vi med børn i aldersgruppen 0-14 år og afdelingen består af omkring 50 engagerede medarbejdere fordelt i 7 teams med to teamledere: En modtagelse, 3 sociale børneteams, et handicapteam, et team af anbringelseskonsulenter samt et administrativt team.
Vores ambition er at levere social forvaltning af høj faglig kvalitet, hvor vi sammen på tværs af roller og kompetencer, arbejder mod samme mål – herunder at sikre børn, unge og deres familier støtte til at stå på egne ben.

Vi har til huse i naturskønne Præstø. I starten af 2027, skal vi flytte til det nybyggede rådhus i Vordingborg By.

I Vordingborg kommune arbejder vi ud fra fem grundlæggende pejlemærker:

HJEMMEBASERET – Fordi hjemme er bedst, undtagen i helt særlige tilfælde.
NETVÆRK – Fordi lokalmiljøet og den nære familie er guld værd for et barn eller en ung.
LØFT – Fordi alle bør føle sig hørt og set, og fordi vi vil holde fokus på det som virker!
EFFEKT – Fordi det er vigtigt, at det vi gør virker for barnet eller den unge.
ØKONOMI – Fordi der skal være noget til alle.

Dine arbejdsopgaver består af myndighedssagsbehandling efter Barnets lov, herunder at:
 
  • Sikre systematisk og lovmedholdelig dokumentation.
  • Rådgivning og støtte til børn og deres familier.
  • Målgruppevurderinger.
  • Behandle ansøgninger om kompensationsberettigede ydelser, tabt arbejdsfortjeneste, støttende indsatser og aflastning/afløsning.
  • Vurdere og behandle de underretninger, der kommer ind i dine verserende sager.
  • Udarbejdelse af afdækninger, børnefaglige undersøgelser, ”barnets plan” samt opfølgning på indsatser.
  • Samarbejde med udfører, skoler, daginstitutioner og andre relevante aktører.
  • Deltagelse i tværfaglige møder og bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Inddrage barnet eller den unge i deres sag.

Vi forventer, at du:
 
  • Har en relevant uddannelse – som socialrådgiver eller formidler.
  • Gerne har erfaring som børnehandicaprådgiver eller lyst og motivation til at lære området at kende.
  • Besidder stærke faglige kompetencer og generel erfaring med myndighedsarbejdet ift. børn, unge og deres familier og forvaltning af Barnets Lov.
  • Er god til at skabe relationer og har en empatisk, inddragende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet.
  • Er en teamplayer, der trives i et tværfagligt miljø, hvor barnets behov er i fokus.
  • Kan arbejde struktureret og holde fokus på opgaven.
  • Har et øje for og respekt for roller og bidrager til at spille børn, unge, forældre, kolleger og samarbejdspartnere så gode som muligt, så de kan bidrage til løsningerne.

Vi tilbyder:
 
  • En spændende og udfordrende stilling i en kommune med fokus på faglig udvikling, en fælles kerneopgave som alle bidrager professionelt til samt et godt og sundt arbejdsmiljø.
  • Mentorordning og grundig oplæring.
  • Sagssupervision.
  • Frihed under ansvar med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og mulighed for hjemmearbejde.
  • Et stærkt og engageret team af kolleger, jurist, anbringelseskonsulenter, administrative kolleger samt nærværende ledere.
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, humor og ikke mindst torsdagskage.

Ansøgningsfrist: 21. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. juni 2026

Til besættelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Malene Skott på telefon 20 17 08 66.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!