Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Barselsvikar for ergoterapeut til neurorehabilitering.

Er du en engageret og fagligt stærk ergoterapeut med erfaring eller interesse for genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade eller neurologiske sygdomme? Så læs endelig videre.

Hvem er vi?
Træning og Rehabilitering er en flok på omkring 75 medarbejdere, der løser mange forskellige sundhedsfaglige opgaver med særligt fokus på genoptræning, rehabilitering og forebyggelse.

For at være tæt på borgerne, er vi forankret på forskellige centre rundt omkring i kommunen, og samtidig organiseret i stærke fagteams for at sikre et højt fagligt niveau.

Vi har brug for en barselsvikar i vores neuroteam fra 1. september 2026 til 30. april 2027 med mulighed for forlængelse.

Du vil blive en del af vores ambitiøse neuroteam, som udgangspunkt blive forankret på vores matrikel i Langebæk, og helt overvejende varetage genoptræningsforløb efter Sundhedsloven. Du skal være indstillet på også at løse opgaver andre steder i kommunen og i nogle tilfælde i borgers eget hjem.

Du vil komme til at arbejde helt tæt sammen med 7 gode kollegaer, som ved en masse om neurorehabilitering og som prioriterer faglig udvikling, teamsamarbejde og sparring højt.

Udover vores fokus på udvikling af det faglige speciale, er digital understøttet træning og brobygning til civilsamfund rigtig godt i gang med at blive integreret del af vores kerneopgave.

Hvem er du?
  • Du er uddannet ergoterapeut gerne med relevant erfaring i rygsækken og gerne også indenfor dysfagi
  • Du kan tage ansvar for et genoptræningsforløb, er skarp i forhold målsætning, kan følge op og afslutte
  • Du er stærk i klinisk ræssonering og kan med det afsæt være med til at sikre rette indsats til den enkelte borger
  • Du er en udpræget holdspiller og lader opgaven sætte retningen
  • Du navigerer ubesværet i det tværfaglige samarbejde og sætter let din viden i spil
  • Du kan arbejde selvstændig og selv strukturere din hverdag
  • Ikke mindst, kunne du tænke dig en masse gode kollegaer, der støtter og bakker op

Er det dig?

Ja, så skal du da søge denne stilling.

Vi vil tage rigtig godt imod dig og give dig en grundig introduktion til organisationen, kollegaerne, området og opgaver.

Du vil blive tilknyttet en erfaren terapeut, som i særlig grad vil hjælpe dig med at få kendskab til, indsigt i og viden om opgaverne.
Derudover kan du roligt regne med, at en masse andre gode kollegaer vil gøre deres bedste for, at du lander godt her i Træning og Rehabilitering.

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte 
områdeleder Maria Sand på 40 49 44 09 eller masa@vordingborg.dk

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist den 14. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler den 24. juni 2026.


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!