Center for Borger og Arbejdsmarked ønsker et endnu større fokus på at hjælpe vores borgere ud på det ordinære arbejdsmarked. Derfor udvider vi den virksomhedsrettede indsats i dagpenge- og integrationsteamet, hvor der i forvejen er ansat to dygtige jobformidlere.Dagpengeteamet består desuden af fire beskæftigelsesrådgivere. Integrationsteamet består af fem integrationsrådgivere, en beskæftigelsesmentor, to integrationsmedarbejdere samt en administrativ medarbejder. Vi sidder alle i samme hus og lige ved siden af kommunens interne tilbud og erhvervsenhed.
Begge teams er præget af høj faglighed, dialog, samarbejde samt engagement. Vi har desuden stort fokus på, at indsatsen skal foregå i et samarbejde med borgerne, hvor omdrejningspunktet er realistiske jobmål og en understøttende plan.
Hvem søger vi - En jobformidler med glimt i øjet og gode samarbejdsevner som kan tænke ud af boksen.
- Erfaring med den virksomhedsrettede del
- Forståelse for virksomhedernes behov og vilkår
- Forståelse for den kommunale kontekst som du bliver en del af
- Empati og forståelse for borgernes forskellige baggrunde
- Ønske at arbejde med mennesker med forskellig etnicitet og kultur
Dine primære opgaver - Samtaler med borgere og virksomheder om job, lønnede timer, løntilskud og virksomhedspraktik samt samarbejde med kollegaer om dette
- Matchning af borgere og virksomheder
- Networking med virksomheder ift. konkrete borgere
- Løbende opdatering ift. arbejdsmarkedets behov og jobåbninger samt videreformidling af dette til borgere og kollegaer
- Hjælp til kompetenceafklaring, CV og jobansøgninger
Udvikling i Jobcenter VordingborgVi er i gang med at udvikle vores indsats ift. til den nye beskæftigelsesreform. Det indebærer blandt andet et spændende kompetenceudviklingsforløb, med mål om at skærpe vores beskæftigelsesrettede fokus endnu mere. Dagpengeteamet er i gået i gang og efter sommerferien følger integrationsteamet. Derfor er der mulighed for at du kan deltage i et fuldt forløb. I forbindelse med implementering af reformen kan der være perioder, hvor du f.eks. skal fokusere på borgere som er i risiko for at blive langtidsledige. Lige som der kan være perioder, hvor du har flere opgaver i et af dine teams.
Dagpenge- og integrationsteamet er en del af Center for Borger og Arbejdsmarked. Vi er en organisation i bevægelse, hvor vi udvikler og ikke afvikler. Vi er optaget af at lykkes i fællesskab, og du kan bidrage med nyt blik, indsigt og erfaringer. Vi er derfor på udkig efter dig, der kan medvirke til at understøtte vores høje ambitionsniveau, fortsat videreudvikle vores faglighed og har gode samarbejdsevner både internt og eksternt.
Vi kan tilbyde digEt udfordrende job med god mulighed for at præge opgaverne, samt en arbejdsplads der ikke er bange for at udfordre status quo. Du får en hverdag, hvor der er fokus på at løfte den fælles opgave, og hvordan medarbejder- og ledergruppen med samarbejde kan få bedre løsninger og et mere bæredygtigt arbejdsmiljø
Vi uddyber gerne, og du er meget velkommen til at kontakte teamleder Birgitte Krogh Andersen på telefon 24 23 37 21.
Det praktiskeAnsættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er til besættelse den 1. juli 2026 eller snarest muligt derefter.
Din motiverede ansøgning og CV, eksamensbevis og andet relevant materiale skal være modtaget senest den 11.6.2026. Vi afholder samtaler i uge 25.
Ansættelsen forudsætter en straffeattest, og vi indhenter referencer som en del af rekrutteringsprocessen.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!