Administrativ medarbejder til Center for Psykiatri og Handicap Vil du være med til at understøtte vores sagsbehandlere på et område, hvor du gør en forskel for borgere på voksenhandicapområdet? Og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab med fleksible rammer?
Så er du måske vores nye administrative medarbejder i Center for Psykiatri og Handicap i Vordingborg
Du bliver en del af en afdeling med ca. 30 engagerede kolleger, hvor du primært via administrative opgaver understøtter sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet – og for visse paragraffer på børneområdet. Vi har fokus på høj faglighed, vidensdeling og et godt samarbejde, hvor vi komplementerer hinanden.
Vi arbejder aktivt med digitale løsninger og bruger blandt andet virtuelle møder i samarbejdet med forskellige samarbejdspartnere.
Dit daglige arbejde vil primært være:- Alsidige administrative og koordinerende opgaver
- Administrativ sagsbehandling af ansøgninger efter serviceloven
- Behandling af telefoniske henvendelser
- Dialog med samarbejdspartnere
- Andre administrative opgaver, som understøtter sagsbehandlere i deres opgaveløsning
Personlige og faglige kompetencer, som vi lægger vægt på, at du:- er uddannet inden for administration på det kommunale område
- har erfaring inden for det specialiserede voksenhandicapområde
- har flair for administrativt arbejde, besidder en god økonomiforståelse og har kompetencer i forhold til beregninger
- er fagligt velfunderet og har interesse for lovgivning og administrative processer
- har gode IT-evner og kan sætte dig ind i nye systemer
- kan arbejde selvstændigt og struktureret,
- Trives i samarbejde, både i team og i netværk på tværs af kommunen
- er engageret, god til at kommunikere og har gode samarbejdsevner
- er nysgerrig og opsøgende i forhold til ny viden og læring
Vi tilbyder dig:- En fast stilling på 37 timer pr. uge med ansættelse
- Faglig udvikling gennem opgaver, sparring og netværk, herunder individuel introduktion
- Selvstændige og udviklende opgaver
- Et job med tværfagligt arbejde
- Et godt socialt team med gode kolleger
- Ledelse, der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
- Et ansvarsfuldt og udfordrende job i et team med komplementerende specialviden
- En fleksibel og familievenlig arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde
- Et hyggeligt kontormiljø, der er centralt placeret i Vordingborg by
Yderligere oplysninger- Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Forventet ansættelse: 1. august 2026
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 og 25
- Arbejdssted: Afdeling for Psykiatri og Handicap, Algade 97, 4760 Vordingborg
Du kan høre meget mere om stillingen, hvis du ringer til sekretariatsleder Jasmina Diness Mikkelsen på tlf. 40 98 74 21
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!