Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Gåsetårnskolen, Kastrup søger lærer til nyopstartet specialklasse

Vil du være med til at skabe et helt nyt specialtilbud på Kastrup afdelingen fra august 2026?

Så søger vi netop dig - en engageret lærer med stærke kompetencer inden for autismeområdet som brænder for at skabe udvikling, trivsel og meningsfulde hverdage for børn med autismespektrumsforstyrrelser.

Vi leder efter dig, der er fagligt forankret i specialpædagogikken, og som mestrer relationsarbejdets kerne. Du er dygtig til at aflæse og imødekomme det enkelte barns behov – både når det gælder udvikling af mestringsstrategier, støtte til selvregulering og etablering af trygge, strukturerede lærings- og trivselsmiljøer.

Stillingen kræver et tæt og forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre og ledelse. Derfor har du lyst til at bidrage aktivt til et stærkt og udviklingsorienteret team, og du er bevidst om din egen rolle og betydning i det professionelle fællesskab. Som lærer didaktiserer du det faglige indhold, udarbejder mål for alle fagområder, udarbejder årsplaner og individuelle udvidede elevplaner.

Vi forventer at du:
  • Er uddannet lærer.
  • Har solid viden om autisme og erfaring med at arbejde struktureret, forudsigeligt og visualiserende.
  • Er fagligt velfunderet både i tale og på skrift.
  • Kan arbejde systematisk med elevens udvikling – både fagligt, socialt og følelsesmæssigt. Og at du samtidig har høje ambitioner for eleverne.
  • Er en tydelig og kompetent klasserumsleder, som skaber trygge, strukturerede og relationsbårne læringsmiljøer, som understøtter læringsglæde og imødekommer elevernes forskellige behov – altid med en anerkendende tilgang.
  • Er nysgerrig, tålmodig og vedholdende i din tilgang til elevernes læring og trivsel.
  • Kan indgå i et tæt teamsamarbejde og bidrage konstruktivt til fælles faglig refleksion.
  • Kommunikerer åbent og respektfuldt med forældre, nære kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Har gode relationelle kompetencer i tilgangen til elever, forældre, nære kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Er villig til at deltage i kompetenceudvikling og bidrage til at forme skolens nye specialtilbud.
  • Er rolig, tydelig og tålmodig med et positivt livssyn, og at du kan se dig selv i vores børnesyn.

Vi kan tilbyde dig:
 
  • At blive en del af et ambitiøst team med gode kolleger og højt til loftet.
  • Skønne og energifyldte børn i et mindre specialmiljø.
  • Et tæt og meningsfuldt forældresamarbejde.
  • En professionel og pædagogisk personalegruppe med fokus på ansvar, samarbejde, trivsel, ordentlighed og høj faglighed.
  • Et arbejdsfællesskab hvor humor, hjælpsomhed og omsorg for hinanden vægtes højt.
  • Høj grad af indflydelse på hverdagens indhold og på udviklingen af specialtilbuddet.

Det forventes, at du kan starte i stillingen 1. august 2026, sådan at du får indflydelse på opstarten af specialtilbuddet. Dette indebærer blandt andet klargøring af læringsrum og læringsmiljøer, udvikling af strukturer og pædagogiske planer, opstartsmøder med samarbejdspartnere samt forberedende forældremøder.

Hvis du mener, at denne stilling er noget for dig, så send din ansøgning senest tirsdag den 19. maj 2026, hvor du beskriver, hvorfor og hvordan du mener, at du kan bidrage til opgaven.

Ved spørgsmål kan afdelingsleder Jette Carstensen kontaktes på mail jhcn@vordingborg.dk eller telefon 55 36 36 68.
Gåsetårnskolen ligger i Vordingborg Kommune og består af tre matrikler: Iselinge, Kastrup og Ørslev. Du kan finde yderligere information om skolen, værdier og principper på:
http://vordingborg.dk/gaasetaarnskolen/


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!