Vil du være med til at finde fremtidens løsninger til håndtering af vand og naturforbedrende tiltag i vores vandområder i Vordingborg Kommune – så er du måske den nye vandløbsmedarbejder, vi leder efter. Som vandløbsmedarbejder vil du skulle arbejde med at få mange hensyn til at gå hånd i hånd. Det være sig afvanding, vandløbsprojekter til sikring af god økologisk tilstand i vores vandområder samt arbejde med klimasikring.
Der kommer mere og mere vand ovenfra, og afvanding af marker og beboelsesområder skal sikres. Det reguleres bl.a. gennem vandløbsloven, og kommunen har myndighedsopgaven med at sikre, at både egne og private dræn og vandløb fungerer både på kort sigt og i fremtiden med scenarier med mere vand. Det er et spændene og udfordrende arbejde, som kræver gode evner ud i kommunikation og dialog med lodsejere.
Der er i dag et stort fokus på genopretning af vores våde natur. Vi har en opgave i at forvalte og udmønte vandområdeplanerne, dette gøres gennem vandløbsrestaurering. Samtidig har vi en opgave med at opdatere vandløbsregulativerne også i sammenhæng med udviklingen i Grøn Trepart. Vi har mange interessante projekter i gang på forskellige stadier, som kræver struktur og det gode overblik. Ligeledes er det vigtigt at have øje for synergieffekter, så man optimerer og får mest muligt ud af projektet.
Vi søger derfor en medarbejder, der vil lægge kræfter i arbejdet med administrationen af hhv. vandløbsloven, opdatering af vandløbsregulativer og vandplanprojekter.
Vores nye medarbejder bliver knyttet til Vandløbsgruppen.
Vi forventer, at du:- Har en relevant uddannelse, som f.eks. biolog, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller lign.
- Har erfaring med vandløbsloven og gerne også arbejde med revisin af vandløbsregulativer.
- Har erfaring med myndighedsrollen eller gerne vil blive dygtig til en af kommunens vigtigste kerneopgaver: myndighedsarbejde og sagsbehandling
- Er åben for at søge nye veje og måder at håndtere udfordringerne med mere vand og behovet for klimasikring i fremtiden i en helhedsorienteret tankegang
- Skriver godt og kan formidle svært stof til forskellige modtagere
- Har flair for god servicering af borgere eller andre eksterne samarbejdspartnere
- Er god til og minded for samarbejde i gruppen, på tværs af grupperne i afdelingen og i organisationen samt med eksterne parter.
De opgaver der umiddelbart står for at skulle løftes i vandløbsgruppen er:- Sagsbehandling efter vandløbsloven, herunder drænsager, brogodkendelser, krydsningstilladelser og reguleringssager
- Løfte og finde løsninger på en række større og langvarige sager på drænområdet
- Vandløbsprojekter, herunder vandløbsregulering- og restaurering
- Indgå i den daglige drift i vandløbsgruppen
AnsættelsesstedNatur og Miljø, herunder vandløbsgruppen, har til huse i Langebæk sammen med en del af de andre teams på det tekniske område. I løbet af 2026 flytter alt det administrative personale til det nye rådhus i Vordingborg. Med arbejdspladsen centralt placeret i Vordingborg centrum bliver adgangen med offentlig transport en langt nemmere mulighed.
AnsættelsesforholdStillingen er på fuld tid – 37 timer om ugen – og tidsbegrænset til tre år med mulighed for forlængelse.
Yderligere informationFor yderlige information er du er velkommen til at kontakte teamleder for Natur og Vand, Pernille Sørensen på tlf. 23617609 /perso@vordingborg.dk.
Ansøgning og ansættelsesprocessenAnsøgning og CV uploades senest den 8. april 2026. Samtaler forventes at finde sted den 15. april.
Vordingborg Kommune ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingerne - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!