Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Center for Borger og Arbejdsmarked søger en engageret og faglig dygtig beskæftigelsesrådgiver til at varetage myndighedsindsatsen for forsikrede ledige i Vordingborg kommune

Vi leder efter en ny vejleder til vores velfungerende dagpengeteam bestående af tre beskæftigelsesrådgivere, en jobformidler og en teamleder. Vi er et team præget af positiv energi, højt tempo og med opgaven i fokus. Vi har stort fokus på trivsel og er gode til at hjælpe og sparre med hinanden. Fysisk er vi placeret sammen med Team Integration og i samme bygning som kommunens interne tilbud og erhvervsenhed.

Vi er i gang med at udvikle vores indsats ift. til den nye beskæftigelsesreform og skal lige om lidt i gang med et spændende kompetenceudviklingsforløb, med mål om at skærpe vores beskæftigelsesrettede fokus endnu mere. Desuden har vi løbende fokus på at udvikle indsatsen over for de ledige, og er blandt andet en del af et uddannelsesforløb for ledige i samarbejde med tre A-kasser.

Dagpengeteamet er en del af Center for Borger og Arbejdsmarked. Vi er en organisation i bevægelse, hvor vi udvikler og ikke afvikler. Vi er optaget af at lykkes i fællesskab, og du kan bidrage med nyt blik, indsigt og erfaringer. Vi er derfor på udkig efter dig, der kan medvirke til at understøtte vores høje ambitionsniveau, fortsat videreudvikle vores faglighed og har gode samarbejdsevner både internt og eksternt.

Dine primære opgaver vil være:
  • Samtaler med ledige dagpengemodtagere, herunder sparring og formidling ift. jobsøgning, efter/videreuddannelse, brancheskift mv.
  • Behandling af ansøgninger om uddannelse
  • Samarbejde med A-kasserne
  • Være en del af vores kompetenceforløb Nye vinde nye veje som hjælper borgere med andre problemer end ledighed.

Vi kan tilbyde dig
Et udfordrende job med god mulighed for at præge opgaverne, samt en arbejdsplads der ikke er bange for at udfordre status quo. Du får en hverdag, hvor der er fokus på at løfte den fælles opgave, og hvordan medarbejder- og ledergruppen med samarbejde kan få bedre løsninger og et mere bæredygtigt arbejdsmiljø

Vi uddyber gerne, og du er meget velkommen til at kontakte teamleder Birgitte Krogh Andersen på telefon 24 23 37 21.

Det praktiske
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.

Din motiverede ansøgning og CV, eksamensbevis og andet relevant materiale skal være modtaget senest den 25.03.2026. Vi afholder samtaler i uge 15.

Ansættelsen forudsætter en straffeattest, og vi indhenter referencer som en del af rekrutteringsprocessen.


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!