Har du lyst til at blive en del af et fagligt og erfarent team, hvor du gør en forskel for borgere med Integrationsbaggrund? Vi leder efter dig, der kan balancere mellem administrative og praktiske arbejdsopgaver med borgerne og opgaveløsningen i centrum. Du får mulighed for at være med til at præge din egen hverdag, hvor der tages højde for dine kompetencer og interesseområdet.Vi forstiller os, at du er stærk administrativ og har lyst til prøve kræfter både med praktiske fysiske opgaver og administrative driftsopgaver. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da vi leder efter en kollega med det rette menneskesyn og lysten og evnerne til at indgå i en bred og forskelligartet opgaveløsning.
Integration er et tværfaglig team, der varetager sagsbehandling, virksomhedsrettet indsats, mentorstøtte samt boligplacering og praktiske opgaver for de borger, hvor der kræves en integrationsfaglig indsats. Integration er en del af Vordingborg Kommunes Center for Borger og Arbejdsmarked og er forankret i teamet Dagpenge og Integration, der foruden 8 medarbejdere i Integration består af 3 vejledere på Dagpenge og en teamleder.
Center for Borger og Arbejdsmarked er et ambitiøst center, der står overfor en spændende udvikling med implementering af den nye beskæftigelsesreform. Du vil derfor inviteres indenfor i en hverdag præget af et spændende emnefelt, hvor du vil blive udfordret og kan udfordre med muligheden for at udvikle vores og din egen faglighed.
Har du erfaring i eller lyst til at arbejde med integrationsborgere og trives i forskelligartede opgaver? Du lykkes med at balancere en bred række opgaver og kan prioritere i en travl hverdag. Du vil bl.a. i tæt samarbejde med Integrationsteamets øvrige medarbejdere bidrage til:
- At varetage modtagelse af nye borgere til kommunen fra visitering fra asylcenter til placering i midlertidig bolig
- At varetage mindre vedligeholdelsesopgaver på kommunens midlertidige boliger og koordinere ved behov for større vedligeholdelsesopgaver
- At støtte borgerne i at finde og flytte i egen bolig
- At understøtte og vejlede borgerne i hverdagen, der fremmer deres integration
Du har stærke relationelle kompetencer og tværfagligt blik i opgaveløsningenVi leder efter dig, der har en stærk interesse for vores arbejdsområde og målgruppe. Du er god til at skabe relationer og er løsningsorienteret. For at lykkes er det vigtigt, at du:
- Kan balancere teamarbejde med selvstændighed og beslutningsdygtighed
- Har en positiv indstilling og kan tale i øjenhøjde med borgere, kolleger og samarbejdspartnere
- Kan sætte klare rammer og stå fast
- Trives i et uforudsigeligt arbejdsmiljø og arbejder konfliktnedtrappende
- Kan reflektere over egen praksis og bidrage til faglig udvikling
- Har lyst til at tage ansvar for koordinering og samarbejde med netværk og aktører
- Er skriftligt stærk, har god datadisciplin og vant til at dokumentere skarpt og velformuleret
Som vores kommende kollegaVi vil gerne invitere dig ind i et stærkt fællesskab præget af stor tværfaglighed og menneskelig nysgerrighed. I Integration ser vi muligheder og kompetencer i mennesker. Derfor er det vigtigt for os, at du har lyst til og kan bidrage med rummelig og nysgerrig tilgang til borgerne med fokus på ressourcer og muligheder. Opgaverne er forskelligartede, og der er stor tillid til, at du kan balancere dine egne opgaver samtidig med at du kan arbejde i et team om fælles mål.
Vi kan tilbyde digEn arbejdsplads hvor ikke to dage er ens, og hvor vi er en medarbejdergruppe med blandet faglighed og uddannelsesbaggrund. Vi tror på, at forskellighed er en styrke - også når det udfordrer og vi skal holde vores fokus på respekt og samarbejde skarpt. Vi griner gerne højt og du får en hverdag i et inkluderende arbejdsmiljø. Vi hjælper hinanden og tager et fælles ansvar for vores team og den indsats vi levere. Her er fokus på at løfte den fælles opgave og på, hvordan samarbejde giver bedre løsninger og et mere bæredygtigt arbejdsmiljø. Vi uddyber gerne, og du er meget velkommen til at kontakte Integrationsmedarbejder Henrik Bach Svenningsen på mail:
hsve@vordingborg.dk og tlf. 20 55 37 87.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen er til besættelse senest den 1. januar 2026 eller snarest muligt. Der er krav om kørekort til bil.
AnsøgningsfristenDin ansøgning og CV, eksamensbevis og andet relevant materiale skal være modtaget seneste den 20. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.
Vi gør opmærksom på, at vi som en del af rekrutteringsprocessen indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere, og at ansættelsen er betinget af, at vi modtager din straffeattest.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!