Brænder du for læring, trivsel og faglig kvalitet? Vægter du samarbejde med børn, kollegaer, ledelse og forældre højt? Kan du lide at udvikle din egen praksis? Så kan Gåsetårnskolen, afdeling Iselinge være din kommende arbejdsplads.Vi søger pr. 1. december eller snarest derefter en uddannet lærer til vores mellemtrin. Vi søger gerne en profil, som kan undervise i disse fag:
- Mellemtrinslærer til Iselinge med fagene håndværk og design, tysk og gerne musik
Arbejdet indebærer bl.a. et tæt og forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre og ledelse. Det er derfor afgørende, at du vil være med til at skabe et stærkt teamsamarbejde, og at du er i stand til at reflektere over din egen rolle i dette.
Vi forventer, at du:- Er uddannet lærer med kompetencer inden for H/D og tysk.
- Er fagligt velfunderet, og arbejder målrettet med elevernes faglige niveau.
- Er en tydelig og kompetent klasserumsleder gerne med kendskab til specialpædagogik.
- Kan skabe relationer til både elever og forældre.
- Har en anerkendende tilgang til eleverne og gode relationelle kompetencer – og at du kan se dig selv i vores børnesyn (se link til børnesynet sidst i teksten).
- Kan indgå og byde aktivt ind i teamsamarbejdet, og arbejde i et stærkt læringsfællesskab.
- Kan skabe et inkluderende miljø for alle børn.
- Har humor og trives i en travl hverdag.
Vi kan tilbyde dig:- At indgå i et stærkt team med gode kollegaer, hvor der er højt til loftet.
- En professionel og pædagogisk velfunderet personalegruppe, hvor værdierne er ansvar, samarbejde, trivsel og høj faglighed. Hvor sproget skaber vores virkelighed.
- Ambitiøse og humoristiske kollegaer, som løfter i flok.
- At arbejde med Low Arousal tilgangen i hverdagen.
- Et godt arbejdsmiljø og en skole, hvor vi hjælper hinanden og passer på hinanden.
Da en af vores dygtige lærer desværre har været nødsaget til at stoppe, søger vi en ny og dygtig lærer til vores mellemtrin. På mellemtrinnet får du mulighed for at blive en del af en personalegruppe, der løfter i flok.
Vores fokus er elevernes læring og trivsel - og et stærkt teamsamarbejde er centralt i vores bestræbelser på at være et fantastisk sted for vores elever og personale.
I vores optik er Gåsetårnskolen en fantastisk skole - en skole, der leverer gode faglige resultater, har god trivsel, hvor alle har et minimalt fravær, og hvor vi gerne vil hinanden.
Så kan du genkende dig selv i ovenstående, og har du en god portion ”gå på mod”, så send os en ansøgning senest fredag den 14. november 2025. Der afholdes samtaler i uge 47.
Information om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder Anne W. Mortensen på mobil 2130 9284 eller på mail;
anmor@vordingborg.dkGåsetårnskolen ligger i Vordingborg Kommune. Vi har afdelinger fordelt på tre matrikler: Iselinge, Kastrup og Ørslev afdelinge. Du kan finde mere information om skolen, om vores værdier og om vores principper på link:
http://vordingborg.dk/gaasetaarnskolen/Link til vores fælles børne- og ungesyn;
https://www.vordingborg.dk/Media/638587228772007781/Vordingborg%20Kommunes%20f%C3%A6lles%20b%C3%B8rne-%20og%20ungesyn.pdf
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!